Black Sea (2014)

Det er svært at finde ret mange superlativer om Kevin Macdonalds ubåds-thriller "Black Sea". De få gange undervejs, hvor der er optræk til blot en smule regulær undervandsspænding, fejes det ligeså hurtigt af brættet med enten uskønne klip i tid elller en ordentlig portion intrigant klichésuppe.

Slet spillende Jude Law

En helt ubærligt slet spillende Jude Law overtales til at lede en ekstraordinær og lyssky mission mod Sortehavet. Han er netop blevet fyret fra sit mangeårige job som ubådskaptajn, derfor rider han endnu på en bølge af vrede og frustration, som han måske kan bruge konstruktivt.

Naziubåd lastet med guld

Det hedder sig, at en nazi-ubåd sank under krigen, og at den var lastet med tonsvis af guld. Hvis gutterne kan finde vraget, er der god mulighed for at tjene lidt ekstra, idet en enkelt barre har en værdi af $500.000. Efter at have søsat en faldefærdig russisk ubåd går turen således mod Sortehavet - ombord er en broget skare af briter og russere, der alle på den ene eller anden måde modarbejder hinanden.

Gode kort på hånden, men...

"Black Sea" har i virkeligheden ret gode kort på hånden: Undervandsspændingen ligger lige for, og den mystiske og lidt skræmmende nazistiske baggrund kunne også have emmet af noget medrivende. Men ingen af delene har bid, endsige den mindste smule tæft. Filmen glider helt og holdent af på alt sit potentiale og drukner i stedet i ekstremt udtværet kliché.

Decideret billig

Det kommer både til udtryk i replikker, personkarakteristikker og fortællestil. Billedligt er "Black Sea" ind imellem decideret "billig" og minder om en ringe direkte-til-vhs-musikvideo fra 1987. Og så hjælper det heller ikke, at underlægningsmusikken pumper konstant(!). Som nævnt er Jude Laws ubådskaptajn skudt helt forbi mål, og omkring ham finder vi en større portion biroller, som heller ikke har noget som helst at agere i eller spille op imod.