Unbroken (2014)

Angelina Jolie kan andet end skuespillets kunst; med "Unbroken" viser hun ganske habile takter som instruktør. Og alle sejl er sat i en storfilm, der flot favner talrige stemninger, genrer og locations.

Talent for at løbe

Den amerikansk-italienske Louis Zamperini viser tidligt stortalent for at løbe, og da han har løbet børneårene af sig er han på vej til at repræsentere USA ved De Olympiske Lege i Berlin, 1936.

På vinger med gutterne

Senere kommer krigen, og som en mand af sit land melder Zamperini sig selvsagt til hæren. Snart er han på vingerne med gutterne, hvorfra japserne bliver bombet. Men det går galt, og flyet styrter i havet, hvor tre overlever og nu i uendelig mange dage må klare sig i en gummibåd på åbent hav.

Gok på gok

Senere igen bliver de så taget til fange af japanerne og havner i først den ene, så den anden ekstremt hårde arbejds/straffefangelejr. Her har den sadistiske leder udset sig netop Zamperini som offer - så han får gok på gok med japserstok!

Smittende universalkamp

Baseret på virkelige hændelser er "Unbroken" egentlig ret vellyket. Beskrivelserne af tiden i gummibåden er elegante og ejer en smittende kamp for overlevelses-spænding, der samtidig er ret troværdigt filmet.

Filmisk lækkert

Også tiden i fangelejrene er filmisk lækre, først og fremmmest på grund af veteran Roger Deakins' meget stemningsmættede fotografering, men også som følge af de sprødt udvalgte locations.

Vammelt-patriotisk

Hvor Jolie godt kunne have kendt sin besøgelsestid lidt bedre er bl.a. i filmens længde. "Unbroken" opleves som en lille halv time for lang, og det er særligt galt, når begivenhederne drejer forudsigeligt ud ad let vammelt-patriotiske, sovset musikunderlagte sidegader (slutningen i særdeleshed inklusive.)

Moden og medrivende

Som helhed fremstår filmproduktet dog modent og medrivende - med fine præstationer i de ledende roller, særligt fra Jack O'Connells Zamperini, der må så ufatteligt meget igennem.