Somers Town (2008)

    To vidt forskellige teenagedrenge mødes tilfældigt i London og former et unikt venskab.


    BREDE SMIL

    This Is England (2006)-instruktør Shane Meadows serverer her en noget mere jordbundet og ukompliceret coming og age-film. Igen med Thomas Turgoose i en bærende rolle og med fokus på den helt unge teenagers ups and downs.

     

    Umage venskab

    Tomo er netop rejst til London, hvor han forhutler sig gennem storbyens trusler som hjemløs. Ved et tilfælde møder han den jævnaldrende, polske Marek, og de to former et umage, men efterhånden varmt venskab.

     

    Udtalt fascination

    En af deres fælles hovedinteresser er den lokale cafés franske ekspeditrice: Hun er bare læx - og genstand for de store drenges udtalte fascination. Det erfarer vi især i den (noget søgte) slutsekvens, der modsat resten af filmen tilmed er i farver.

     

    Brede smil

    Der er brede smil på læberne stort set gennem samtlige, (behageligt overkommelige) 71 minutters spilletid. Historien er præget af en sart sødme og bæres langt af Turgoose og Jagiellos teenagespil mellem jævnt hen trøstesløse London-locations.

     

    I den udvandede ende

    Mange fine nuancer giver de unge mænd liv i rollerne, men generelt må man konstatere, at manuskriptet er i den udvandede ende, hvor ikke meget bider fra sig. Sødmen lever dog i mål - hvis man kan holde den megen popmusik i baggrunden ud.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2008, Storbritannien, Drama, Komedie, Teenagere, Coming of Age, 71 min.

    Dansk titel: Somers Town
    Instr: Shane Meadows Prod: Barnaby Spurrier Manus: Paul Fraser Foto: Natasha Braier Klip: Richard Graham Mus: Gavin Clarke
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation