The Desert Fox: Story of Rommel (1951)

    Feltmarskal Erwin Rommel er en nazi-feteret herre, men efter succeserne på krigsfronterne kommer han i klemme hjemme.


    GØR JERNKORSETS TEGN

    Film om Erwin Rommel:

    The Desert Fox: The Story of Rommel (1951)

    Rommel (2012)

     

    Henry Hathaways tilgang til det virkelige livs drama – centreret om feltmarskal Erwin Rommel, kaldet "Ørkenræven" – er en kende stiv i betrækket og har i spil og afvikling en række teatralske slagsider.

     

    Historiske vingesus

    Men på trods af det åbenlyst distancerende ved at lade engelsktalende skuespillere udfylde fremtrædende naziroller, ejer "The Desert Fox: The Story of Rommel" en række troværdige historiske vingesus, særligt hen imod slutopgørets betændte drama, hvor Rommels skæbne dikteres oppefra.

     

    Svastikafanerne blafrer

    Rommel var en succesrig general og feltmarskal, der sikrede nazisterne en række krigssejre på den store klinge. Derfor blev Rommel også en art folkehelt, så længe krigslykken endnu blafrede i svastikafanerne.

     

    Teoretisk skurk

    Men da det hele er ved at gå skævt, bliver Rommel – om ikke andet teoretisk – blandet ind i Stauffenbergs attentatforsøg mod Hitler, og chefen har nu brug for en definitiv løsning på dét problem...

     

    Overladt til sig selv

    James Mason udgør en ret troværdig Rommel-fortolker, selvom han i vid udstrækning er overladt til sig selv i filmens meget hovedperson-optagede dyrkelse. Birollerne blegner i vid udstrækning, bl.a. er Jessica Tandy decideret farveløs som ørkenrævens kone.

     

    Elegancen højnes

    Markante locations højner elegancen betragteligt, især fordi Norbert Brodines sort/hvide fotografering er optaget af lækre vinklinger, ikke mindst i indfangelsen af Rommel-familiens enorme (og lidt skræmmende, tillukkede) villa.

     

    Åbenlyse teatralske slagsider

    De teatralske slagsider er åbenlyse, ofte udpenslede af Daniele Amfitheatrofs svulstige underlægningsmusik, men ovenpå den flotte indfangelse af slutopgørets uhyggeligt definitive stemning, sidder man alligevel tilbage med stof til eftertanke.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024