Friday the 13th Part VII: The New Blood (1988)

    En stendød seriemorder strandet på bunden af en sø vækkes til live af en teenagepige med telekinetiske evner.


    SÅ KAN DE LÆRE DET..!

    Sammenhængende film:

    Friday the 13th (1980)

    Friday the 13th Part 2 (1981)

    Friday the 13th Part III (1982)

    Friday the 13th: The Final Chapter (1984)

    Friday the 13th: A New Beginning (1985)

    Friday the 13th Part VI: Jason Lives (1986)

    Friday the 13th Part VII: The New Blood (1988)

    Friday the 13th Part VIII: Jason Takes Manhattan (1989)

     

    7. film om den evindeligt mordliderlige Jason Voorhees var den første, der ikke fik dansk biografpremiere - og er også seriens indtil videre klart ringeste indspark. Faktisk er der ikke meget positivt at sige, andet end at filmoplevelsen er tålelig i de første tre kvarters tid.

     

    Dén seriemorder vil bare ikke dø!

    Dén seriemorder vil bare ikke dø! Jason Voorhees er ellers bundet til en sten i en metalkæde på bunden af selvsamme sø, som historien fortæller, han i sin tid druknede i som dreng. Men snart stiger han til overfladen med nyt gåpåmod. Han må være god til at holde vejret...

     

    "Dræberblik" ved søbredden

    En teenagepige med telekinetiske evner kommer uforvarende til at vække Jason til live, da hun i nødværge praktiserer sine "dræberblik" ved søbredden. Hun er sammen med sin mor og psykiater på tur til søen i forsøget på at kurerere teenagerens psykiske labilitet.

     

    Krampagtigt

    Man fornemmer ret hurtigt 7'erens outreret idiotiske plot og tilsvarende krampagtigt skrevne (og spillede) hoved- og biroller. Det havde man nu nok kunnet leve nogenlunde med, hvis ikke også det tekniske niveau var haltende og uden nogen form for ambition.

     

    Ustyrligt støjende

    Læg hertil en helt ustyrligt støjende, allestedsnærværende og ækelt grimt komponeret underlægningsmusik, hvis noder franchise-komponisten Harry Manfredini denne gang deler med Fred Mollin.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1988, USA, Gyser, Thriller, Seriemordere, Teenagere, 88 min.

    Dansk titel: Friday the 13th Part VII: The New Blood
    Instr: John Carl Buechler Prod: Iain Paterson Manus: Daryl Haney, Manuel Fidello Baseret på: karakterer af Victor Miller og Ron Kurz Foto: Paul Elliott Klip: Maureen O'Connell, Martin Jay Sadoff, Barry Zetlin Mus: Harry Manfredini, Fred Mollin