Pigerne på Halmtorvet (1992)
Vi følger en række kvinder på Vesterbro. De holder til i værestedet Reden og er prostituerede stofmisbrugere.
EN MEGET RÅ HVERDAG
DR-dokumentaristen Lars Engels portrætterede i 1992 den udbredte prostitution på Vesterbro, nærmere bestemt Istedgade og Halmtorvet. Han går helt tæt på kvinderne, der trækker, og vi får deres ofte særdeles ubarmhjertige historier fra livet på gaden.
Trangen til et fix
Udgangspunktet for dokumentaren er værestedet for kvinder, Reden, hvor de prostituerede stofmisbrugere har et lille fristed - hvis de ellers kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Og det er svært, når trangen til et fix melder sig.
Fluen på væggen
Engels holder den jordbundne, oprigtige stil fra sine øvrige Vesterbro-dokumentarer: Han (og hans kamera) er fluen på væggen. Ind imellem standser han op og spørger den enkelte kvinde, hvordan hun er havnet, hvor hun er.
Autentisk portræt
Således udgør "Pigerne på Halmtorvet" en times autentisk portræt, der går under huden, ikke mindst i konfrontationerne med kvindernes grusomme historier - og den åbenlyse opgivelse for dem, der har fået den i '92 udsigtsløse diagnose HIV. Mange af dem har prostitueret sig fra 10-12-års-alderen.
Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1992, Danmark/TV, Dokumentar, 58 min.
Dansk titel: Pigerne på Halmtorvet- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation