Der siebente Kontinent (1989)

Hanekes "glaciations-trilogi":

Der siebente Kontinent (1989)

Benny's Video (1992)

71 Fragmente einer Chronologie des Zufalls (1994)

Østrigske Michael Haneke spillefilmsdebuterede i 1989 med denne - kan man vist godt sige uden at fornærme ret mange - outrerede hverdagsskildring.

En moderne tendens

"Der siebente Kontinent" udgør første del i en i øvrigt handlingsmæssigt usammenhængende trilogi, hvor Haneke er nysgerrig på den moderne tendens, han sidst i 80'erne følte, Østrig var på vej ind i: "Den progressive, emotionelle glaciation (nedisning/isdannelse) af Østrig".

Helt gennemsnitlig?

Kernefamilien Schober er tilsyneladende helt gennemsnitlig: Mor, far og enebarnsdatter lever det enkle liv i faste, trygge rammer. I Hanekes indfangelse af hverdagslivet præsenteres vi ubønhørligt for alle de umanerligt triste gentagelser.

Næsten klaustrofobisk

Hver morgen kl. 6 starter rutinerne med morgenmaden - forældrene tager på arbejde, pigen i skole. Der handles, spises aftensmad, bilen bliver jævnligt kørt i vaskehal. Alt dette ser vi talrige gange - så det næsten bliver klaustrofobisk.

Fastkørthedens trummmerum

I disse portrætter af fastkørthedens isøvnlullende trummerum rammer Haneke decideret mesterligt en nerve, der står og sitrer frustrerende i øjenkrogen. Er det virkelig så ensformigt og trist at være gennemsnitsmenneske?

Diminutiv fortællestil

En af de væsentligste årsager til, at billederne hægter sig på nethinden, er Hanekes sædvanligt diminutive fortællestil. Her er ingen underlægningsmusik, og kameraet afsøger detaljerne, snarere end søger de med bred pensel malede stemninger.

En udvandring - eller ikke?

Det hedder sig, at familien Schober har planer om at emigrere til Australien. Men hvis man troede, filmens sidste tredjedel skulle tage en med på en rejse mod Oceanien, kan man godt tro om igen. Det havde vel også været for u-Haneke'sk.

Ekstrem kovending

Men: Den ekstreme kovending, som historien tager (og som bestemt ikke tåler afsløring her), kræver en tilskuer med stort kørekort i tolerance. Det ligger afgjort og balancerer på grænsen til det uklædeligt konstruerede - mere end som en fed streg under det borgerlige livs skyggesider.