It (1990)
En gruppe børn kæmper mod en dæmonisk barneseriemorder forklædt som klovn. 30 år senere er klovnen på banen igen.
HALVHJERTET KING-FILMATISERING
To lange tv-episoder forsøger her at indramme Stephen Kings maratonroman, med begrænset succes. Uendelig mange af romanens nuancer går tabt i en udtalt form-over-indhold-stræben fra instruktør Tommy Lee Wallace, men der er alligevel bid i gyseren, særligt i første episode, der går til sagen i et 12-års-børneperspektiv.
Mere mellem himmel og jord
Året er 1960, da en gruppe venner på tærsklen til teenageårene første gang stifter bekendtskab med en lokal dæmon af værste skuffe: En serie-barnemorder forklædt som klovn. Og der er vist mere mellem himmel og jord end de "blotte" mord. Noget overnaturligt stikker under! Børnene må stå sammen og gennemleve det vågne mareridt, hvis klovnen skal ned med nakken.
30 år senere...
Det lykkes ikke... helt. Så 30 år senere må de nu voksne kæmpere på banen igen. Nu er vi i anden episode, der også er miniseriens svageste. Der er ikke tilnærmelsesvis samme magi og gnist, som da historien fortælles fra børneperspektivet, og særligt den sidste time drukner i støj og visuel kaos.
Bekostet og overbevisende
Hvis man betragter de enorme mængder af King-filmatiseringer, er "It" bestemt ikke blandt de hverken bedste eller dårligste. Spillet er nydeligt, mange af stemningerne lever, og teknikken er både bekostet og overbevisende. Mange år senere forgreb Hollywood sig på "Det onde" i store biograf-filmatiseringer.
Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1990, USA, Gyser, Drama, Børn på film, Coming of Age, Seriemordere, Udl. tv-serie, 192 min.
Dansk titel: Det onde- Richard Masur (Stanley Uris)
- Annette O'Toole (Beverly Marsh)
- John Ritter (Ben Hanscom)
- Richard Thomas (Bill Denbrough)
- Tim Curry (Pennywise)
- Seth Green (Richie (12))
- William B. Davis (Mr. Gedreau)
- Jay Brazeau (Derry Cab Driver)
- Tom Heaton (Mr. Keene)
- Megan Leitch (Library Aide)
- Laura Harris (Loni)
- Dennis Christopher (Eddie Kaspbrak)
- Harry Anderson (Richie Tozier)
- Terence Kelly (Officer Nell)
- Michael Ryan (Tom Rogan)
- Gary Hetherington (Police Deputy)
- Garry Chalk (Coach)
- Chelan Simmons (Laurie Anne Winterbarger)
- Olivia Hussey (Audra Denbrough)
- Claire Vardiel (Arlene Hanscom)
- Jonathan Brandis (Bill Denbrough (12))
- Sheila Moore (Mrs. Kaspbrak)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation