Pet Sematary II (1992)

    En dreng, der lige har mistet sin mor, flytter med sin far på landet. Her ligger en særlig kirkegård, der vækker døde til live.


    JUKSET 2'ER

    Sammenhængende film:

    Pet Sematary (1989)

    Pet Sematary II (1992)

    Pet Sematary (2019)

     

    Nogle gange er det bare fristende at vække de døde til live... hvis man altså får muligheden. Og det gør Edward Furlongs sørgende teenagedreng Jeff Matthews, da han efter at have mistet sin mor flytter med sin far på landet.

     

    Bitre erfaringer

    Ikke langt fra landstedet ligger en ganske særlig dyrekirkegård. Sagnet - og de bitre erfaringer - siger, at hvis man begraver sine kæledyr (og åbenbart også venner og familie) her, så genopstår de inden længe fra de døde.

     

    Omvandrede døde

    Til at begynde med er det en hund, der vågner fra muld-dvalen og går i struben på den klamme mand, der skød den. Så nu er manden/landsbysheriffen også omvandrende død. Hvem bliver den næste.... Jeffs mor?

     

    Form over indhold

    Selvom det endnu engang er musikvideo-instruktøren Mary Lambert, der fører taktstokken, er der ikke meget tilbage af den oprindelige films (Stephen King)-uhygge og magi. I 2'eren er vi udtalt i en form over indhold-verden, der ikke skeler ret meget til hverken historie eller skuespillere.

     

    Decideret krampagtigt

    Ind imellem bliver det decideret krampagtigt, når bl.a. anvendelsen af slow motion tager helt overhånd. I det hele taget er det svært at finde ret meget opløftende at klynge sig til undervejs - tilmed i et jerngreb af støjende popsange og underlægningsmusik.

     

    Ingen personinstruktion

    Edward Furlong fortsatte her sin teenage-stjernestatus ovenpå gennembrudet i Terminator 2: Judgment Day (1991), i "Pet Sematary II" dog i en fesen og ikke-instrueret rolle. Clancy Brown har fine og humoristiske øjeblikke som den skambidte, levende døde ordenshåndhæver.



    Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1992, USA, Gyser, Fantasi, Teenagere, Zombiefilm, Dyr på film, 100 min.

    Dansk titel: Ondskabens kirkegård 2
    Instr: Mary Lambert Prod: Ralph S. Singleton Manus: Richard Outten Foto: Russell Carpenter Klip: Tom Finan Mus: Mark Governor