Venner for altid (1987)

Velment, men også svært kejtet dansk ungdomsfilm, der tager store (og små) eksistentielle temaer op og serverer dem for et publikum, der så absolut ikke er forvænt med visse af indholdets tematiske udviklinger.

Ny-dreng-i-klassen-klaustrofobi

"Venner for altid" ejer en universelt knugende ny-dreng-i-klassen-klaustrofobi, som de fleste nok ikke har alt for svært ved at identificere sig med. 16-årige Kristian er offeret, og han bliver hurtigt klemt mellem klassens rå bøllekerne og den alternative, følsomme og intimiderende Henrik.

Følelser i (under)livet

For hvad er det lige for følelser, Kristian fornemmer i (under)livet, når han er tæt på den veldrejede og selvsikre Tai chi-dyrkende Henrik? Til at begynde med ikke lige noget, han vil stå model til i hvert fald. Så er det mere trygt at lege rå med de rå - men på et tidspunkt må sandhederne jo på bordet.

Pletvis ubehjælpsomt

Som en blandt relativt få oplagte danske 80'er-film var "Venner for altid" oplagt undervisningsmateriale: Her havde man endelig en film med en vis kvalitet, der beskrev nogle dramaer ud over det helt sædvanlige - om end både kejtet og pletvis ubehjælpsomt. Det var Stefan Henszelmans debutfilm - og meget mere nåede han ikke; han døde af AIDS i 1991, 31 år gammel.

Skuespillerpark af debutanter

Med en skuespillerpark bestående næsten udelukkende af debutanter er det så som så med spillets (og særligt talens) kvalitet. Men det står ikke så slemt til, at det er decideret tåkrummende. Spillerne får energi fra et ret så vellykket manuskript, der trods åbenlyse klichéer faktisk serverer udsprings-melodramaet ganske troværdigt. 80'er-tidsbilledet sætter i hvert fald et meget markant - og mindeværdigt - aftryk.