Three Identical Strangers (2018)

The most amazing, incredible, remarkable true story ever told, proklamerer filmplakaten til denne mildt sagt vanvittigt sensationelle dokumentarfilm - eller rettere sagt, historien bag er vanvittig og sensationel - formidlingen mindre mindeværdig.

Du er ikke DNA-alene...

I 1980 opdager tre 19-årige mænd ved et, nærmere to, tilfælde, at de ikke er DNA-alene. De har hver især to trillingebrødre, hvis eksistens de ikke kendte noget til. Straks er de fyr, flamme og synkronsnakkende. De deltager i alle mulige amerikanske talk shows og bliver berømtheder.

Medaljen har en bagside

Men den familiære medalje har en bagside. Hvordan kan det overhovedet være, at de blev skilt fra hinanden ved fødslen? De er alle tre adopterede, og nu begynder en undersøgelse af det adoptionsbureau, der i sin tid forærede hver sin identiske krøltop til tre forskellige plejefamilier.

En festivaldarling

"Three Identical Strangers" har været en festivaldarling og prisvinder world wide. Ingen tvivl om, at wauw-effekten i historien bag har taget mange med storm. Men at indstille Tim Wardles dokumentarformidling til ret meget andet end et skuldetræk synes skudt langt over mål.

Et udvidet reklamespot

Dokumentaren minder mest af alt om et udvidet reklamespot, hvor teaseren via spændingsophobningen leder til spændingsudladningen i en mere eller mindre konstant båndsløjfe. Det kommer til udtryk både i måden at klippe de mange (mange!) interviewsituationer på, samt i den dominerende og eskalerende-orgastiske underlægningsmusik. Så selvom historien fra det virkelige liv tager mange alvorlige drejninger, sørger formidlingen for, at de glider af på overfladen.