Pánico en el Transiberiano (1972)

Et udpræget B-gys... og så alligevel ikke! "Horror Express er både ubehjælpsom og fantasifuld i samme underholdende og særdeles kitschede filmoplevelse.

Monster i en kasse
Den britiske antropolog Sir Alexander Saxton er netop steget ombord på Den Transsibiriske Jernbane på vej hjem. I fjerne egne har han fundet en frossen mumie (eller måske nærmere et behåret monster), som han forsvarligt har lukket inde i en kasse.

Røde øjne!
Men kassen åbnes, og monstret vågner. Langsomt, men sikkert forvandler toget sig til en ustoppelig dødsmaskine, hvor den ene efter den anden bliver offer for monstrets særlige rødt lysende øjne. Resultatet af mødet med disse øjne er, at ofret bliver til en zombie, og snart er professor Saxton og medpassagerer trængt op i en krog.

Skæv og inspireret
"Horror Express" er skæv og inspireret i sin utraditionelle og dybt humoristiske tilgang til genren. Den visuelle stil er i den ekspressionistiske stemningsfuldhed filmens klart stærkeste kort. Hér fænger det gennemarbejdet dystre snit, hvor lys og skygge gentagne gange træder i karakter.

Nuttet/hårrejsende
Samtidig udgør de karikerede og miniatureskabte totalbilleder af toget i høj fart en kilde til stor inspiration: Udstrålingen er en sær blanding af nuttet og hårrejsende.

Skuespillerne trives
Skuespillerne trives i det sære setup. Bedst er Christopher Lee i hovedrollen, men også Peter Cushing er fin i rollen som Dr. Wells. Telly Savalas dukker op sent i filmen som spradebasset russisk kaptajn.

Livgivende karrikeret
Musikken er nedtonet – eller livgivende karikeret – i et generelt filmsnit af de mere alternative og som sådan sært anbefalingsværdig.