Unbelievable (2019)

    En serie-voldtægtsmand er på fri fod, og det kræver samarbejde på tværs af politikredse at få skovlen under banditten.


    EFTER KRIMIBOGEN

    Underholdende miniserie i otte afsnit, baseret på virkelige begivenheder: Da teenageren Marie anmelder en voldtægt, bliver hun hurtigt mistænkt for at lyve. Snart kommer hun selv i tvivl. Men da et par politikvinder er ved at efterforske nogle meget lignende forbrydelser, er der måske håb for oprejsning.

     

    Meget lineær

    "Unbelievable" er meget lineær i sin fortælling, og miniserien afviger ikke ret meget (=nok) fra den efterhånden faste formel udi (kvindelige) kriminalbetjente-med-sociale-problemer-og-samarbejdsvanskeligheder-løser-en-gåde. Bedst er serien i de to første afsnit, hvor begivenhederne endnu er præget af mystik.

     

    Et dobbeltportræt

    Efterhånden som vi bevæger os mere ind i et dobbeltportræt af de meget forskellige kriminalbetjente Rasmussen og Duvall, taber miniserien meget af pusten og tangerer i højere grad kliché end fornyelse og gnist.

     

    Skævhed efterlyses

    Slutresultatet er dog til den jævnt overbevisende underholdningsværdi, men man savner langt mere skævhed og villighed til at afvige fra formler. Så alt rigeligt underkastet (en meget kedelig) underlægningsmusik.



    Anmeldt i 2019 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024