That Good Night (2017)

Måske allermest interessant og rørende fordi dette blev skuespilleren John Hurts sidste film. Han var selv klar over, at han snart skulle dø, da han spillede rollede som Ralph - der er terminalt syg og snart skal dø. Heraf filmens bedste "match", hvis man kan tillade sig at tale så frit om selveste dødens kommen.

Før det er for sent

Hurt gør en særdeles god figur som 70+-faren, der aldrig er lykkedes med at få et rigtig godt forhold til sin søn Michael. Nu besøger sønnike med sin kæreste Cassie faderen og dennes unge kone på deres smukke landsted i Portugal. Spørgsmålet er, om far og søn kan nå at finde hinanden, før det er for sent?

Kredsen om velkendte temaer

Med en kredsen om velkendte temaer som forbitrelse og manglende evne til at vise kærlighed udgør manuskriptet til "That Good Night" ikke nogen egentlig fornyelse. Men der er frisk- og ægthed over tilgangen til døden, som den kommer snigende - dette er særligt elegant portrætteret frem til den alt for sødsuppede slutning.

Oprtigtigt rørende

Det er ekstraordinært væsentligt for filmens og dens hårde temas udstråling, at Hurt - af naturlige årsager (der ikke kun er talent) - rammer nerven så præcist, at rigtig mange scener bliver oprigtigt rørende.

Pæne præstationer

Omkring ham er der pæne præstationer fra svenske Sofia Helin som hans meget yngre kone, ligesom sønnen spilles med fin indlevelse af Max Brown. Hvad der er helt malplaceret gennem meget af "That Good Night" er den ofte fuldstændig frygtelige anvendelse af underlægningsmusik - bl.a. hvor helt andre stemninger hersker i fortællingen, og musikken dikterer tra-la-la, hér går det godt.