An Unfinished Life (2005)

Svenske Lasse Hallström er en sand mester i feelgood-film. Nogle gange kammer han over i det vamle, andre gange sidder stemningen lige i skabet. Og sidstnævnte er tæt på at være tilfældet i landidyldramaet "An Unfinished Life".

Tilgivelsen udebliver
Her flygter en kvinde med sin datter, efter at kæresten endnu engang har været voldelig, og de havner langt ude i det bjergrige, hos kvindens svigerfar, Robert Redfords Einar, der stadig ikke har tilgivet svigerdatteren dén bilulykke, der betød, at hans søn omkom. Nu bliver han overrasket over, at han har et barnebarn, og han bliver måske endda nødt til at bløde lidt op og være en god bedstefar...

Formildende omstændighed
En formildende omstændighed for alle parter er, at Einar har Morgan Freemans venlige Mitch boende hos sig. Mitch kræver fuldtidspleje, da han stadig er voldsomt præget efter et bjørneoverfald.

Sødladen slagside
"An Unfinished Life" har helt afgjort en (lille) sødladen slagside, men slagsiden er overkommelig og på ingen måde dominerende. Positivt overraskende er den smukke sammenhængskraft og en sympatisk Robert Redford-præstation – en af hans bedre i den senere del af karrieren.

En skøn ro
Der hviler i det hele taget en skøn ro over filmoplevelsen. Smuk inddragelse af naturen – og kun et glimt af det nervepirrende i den overhængende fare, at ekskæresten vil opsøge og gennembanke. Filmmusik er der en pæn dosis af, men den er som regel rimelig nedtonet og kommer i klynger.