Live by Night (2016)

Den har vi set før, og tilmed meget bedre. Historien om amerikanske gangstergrupperinger i 1920'erne, der slår ihjel uden at blinke for at (gen)vinde æren. Ben Afflecks filmatisering af Dennis Lehanes roman nærmest oser af, at Affleck selv for enhver pris har måttet realisere sin egen (drenge)drøm om at dreje en gangsterfilm.

Teknisk pæn

"Live by Night" er teknisk pæn og byder på en lille håndfuld meget effektfulde actionscener, når Afflecks egen hovedrollefigur Joe Coughlin fræser af sted gennem gaderne, mens maskingeværerne plaffer uophørligt.

Kedeligt

Resten af filmoplevelsen er først og fremmest kedelig - og helt uden tænding. Glat og forudsigeligt slæber fortællingen sig af sted gennem den ene (genre)kliché efter den anden. Og Afflecks spil er bestemt ikke båret af en fuldbyrdet identifikation med hverken tid, situation eller stemning - og det kan mærkes.

Ren overflade

Det er alt sammen ren overflade, og en film, hvis udvikling og spændingskurve man har gennemskuet allerede efter første scene. Rigtig slemt bliver det, når Affleck skal ud på det lidt dybe vand. Historien byder nemlig på racespænding, når gangsterne render på selveste Ku Klux Klan.

Det forventelige

Masser af dygtige skuespillere yder det forventelige. Bedst er Robert Glenister i en gennemført usympatisk birolle. Harry Gregson-Williams' komplet standariserede og røvsyge filmmusik toner ofte og rigelig ud over det melodramatiske set up, så vi er helt sikre på, hvad vi skal føle. Et klart dyk i Ben Afflecks instruktør-filmografi.