Father of the Bride (1991)

Hvad stiller far, mor og lillebror op, når de får den uventede nyhed, at deres datter/søster skal giftes? De reagerer vidt forskelligt. Mor bliver ellevild og omfavner datteren med store (kunstige) smil, lillebror agerer fornuftig lille-mand, mens far slet ikke kan acceptere, at hans lille datter pludselig vil forlade reden og flytte sammen med en for ham at se utiltalende ung mand.

Pinligt vammel
"Father of the Bride" er en pinligt vammel komedie, der stort set ikke indeholder reel humor. Det er rigtig amerikansk suppesukkersødme, når den er værst, og hér er det altså ikke engang skildret med ironisk distance.

Tænderskærende
Så når mor og datter omfavner hinanden med tårer i øjenkrogene; når far og datter taler sammen i en højtidelig stund, hvor følelserne rigtig blusser op; når datter og husbond genforenes efter en krise, der er opstået på grund af en uheldig morgengave; når den snart gifte datter råber "jeg elsker dig" til sin lillebror, mens hun taler i telefon, og han svarer med et "jeg elsker også dig."

Rørstrømske bemærkninger

Når en storsmilende mor efter et kvart minuts bekendtskab omfavner sin svigersøn med rørstrømske bemærkninger om, at hans tale om, at han ville passe på hendes datter til evig tid (og at han mente det), var ganske enestående og dybt kærlige. - Så er det så ubeskrivelig tænderskærende forfærdeligt vammelt, at man har lyst til at skrige, og man bør også gøre det!

Få halvmorsomme scener
Der er ganske få halv-morsomme scener, hvor Steve Martin kommer på glatis. Og i en ganske livgivende birolle ses Martin Short som særdeles akavet bryllupsplanlægger. Hans accent er ikke specielt morsom, men den er da i det mindste lidt opfindsom. For at det ikke skal være løgn, i 1995 efterfulgt af "Father of the Bride Part II", hvor datteren bliver gravid, og farmand derfor skal stå ansigt til ansigt med en midalderkrise.