Metro (1997)

Eddie Murphy har endnu engang sikret sig en rolle i en tomhjernet film, der udelukkende indeholder tjubang-action og rappe replikker. "Metro" byder lige fra begyndelsen på action-smæk for skillingen. Hurtigt erfarer vi, hvilken garvet og elsket politimand, Eddie Murphy spiller.

Et surt politijob
Han har det sure job at skulle træde til som forhandler, når en hidsig gidseltager er gået amok. Herfra og til filmens slutminut følger vi Eddie Murphy i hans jagt på koldblodige forbrydere, og cirka midt i filmen finder vi ud af, hvorfor filmen har fået titlen "Metro".

Hæsblæsende minutter
I ti hæsblæsende minutter farer en løssluppen sporvogn gennem San Francisco og ødelægger for milliarder, alt imens Eddie Murphy og hans nye makker forsøger at slå en morder ihjel og redde en smule af byen.

Ikke meget på hjerte
Da man har overstået denne sekvens, har man åbenbart ikke haft så meget mere på hjerte. Resten af historien går med en helt overfladisk forbryderjagt - og så selvfølgelig en lykkelig genforening med en tidligere kæreste (efter at hun er blevet mere end truet på livet af den onde morder).

Gennemført intetsigende
Gennemført intetsigende og humorforladt tæsker "Metro" gennem sine knap to timer. Historien er aldeles blottet for idé og initiativ - alt er stjålet fra tusind tidligere actionfilm, hvor klichéerne hænger på rad og række, klar til at blive sprængt i luften enten af en brændende bil eller af en rap replik.