Turner & Hooch (1989)
Selvom man er perfektionist og ungkarl, kan man jo godt både få hund og kæreste.
VELOPLAGT HUNDESPIL
Tom Hanks er herligt veloplagt i denne noget særegne komedie, men Hanks' sprudlende spil skyldes i voldsom grad hans modspiller, den savlende mega-hund, Hooch.
Hysterisk perfektionist
Hanks spiller den hysterisk perfektionistiske politibetjent Scott Turner, der en dag konfronteres med en mareridtsagtig situation, da han bliver tvunget til at tage sig af en ekstremt ulækker og meget ulydig hund, efterladt af en afdød mand. Hunden terroriserer mildest talt Turners tilværelse ved at vende op og ned på hans rytmer.
Hundevennen modner
Men det skal snart vise sig, at Turner i grunden kun har godt af samværet med Hooch - det modner ham ganske enkelt. Og i takt med, at han kommer til at holde af den voldsomme hund, forelsker han sig også i den lokale dyrlæge.
Alternativ charme
Glad og livlig film med masser af morskab, veltimet og underholdende. Det savlende kræ tilfører filmen en masse alternativ charme, der også får det bedste frem i de komiske sider af Tom Hanks’ talent.
Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1989, USA, Komedie, Krimi, Dyr på film, 97 min.
Dansk titel: Turner og hund- Tom Hanks (Det. Scott Turner)
- Mare Winningham (Dr. Emily Carson)
- Craig T. Nelson (Chief Howard Hyde)
- Reginald VelJohnson (Det. David Sutton)
- Scott Paulin (Zack Gregory)
- John McIntire (Amos Reed)
- Elden Henson (Eric Boyett)
- Jim Beaver (Plant Manager)
- Scott N. Stevens (Cop)
- Danny Nero (Precision Driver)
- Nick Dimitri (Casey)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation