London Has Fallen (2016)

Der er langt fra instruktør Babak Najafis debutfilm Sebbe (2010) til dette Hollywood-brag om terror i London. Men talent kan aflønnes på så mange mærkelige måder, og Hollywood har det med at give chancen i retning af en helt anden genre, end instruktøren måske dybest set brænder for.

Moderne terrortrussel
"London Has Fallen" er i hvert fald en thriller helt uden sjæl og en rendyrket effektfilm, der kredser ekstremt sort/hvidt om den moderne verdens terrortrussel: Den amerikanske præsident er – ligesom talrige øvrige topledere – på vej til London for at deltage i den britiske premierministers bisættelse. Hvad de ikke ved, men kun kan frygte, er, at både dødsfaldet og bisættelsen er nøje planlagt af en omfattende terrorring, der vil slå til i hele London, når toplederne er samlet.

Gennem ild og vand
Da først det går løs, centrerer handlingen sig for alvor om USA's præsident og hans trofaste livvagt. Gennem alle elementer går nu den vilde jagt, og terroristerne har alle mulige og umulige våben og køretøjer til deres rådighed. Det er både klichémættet, dumt og overdramatiseret ud i de mindste filmfibre. Effekterne er ekstreme, støjniveauet er infernalsk – komplet med filmmusik bogstavelig talt ud over det hele. Skuespillet er ude i hampen.

Små actionoaser
Så bløder det lidt op, når der ind imellem opstår en sjælden lille velkoreograferet actionscene, men det er ærlig talt ikke mange gange, øjnene spærres op. Det sort/hvidt optegnede billede af terrorister og vestlige helte er temmelig usmageligt. Skurkene skal bare ned med nakken, og den amerikanske præsident er den vigtigste og bedste mand i hele verden!!

Udtalt inspirationsmangel
Tilbage er en udtalt undren over den eklatante mangel på inspiration og de mange usmagelige klichéer, der lægger sig som svamp over hele produktionen. Hvor er bare dén lille gnist, der kan bryde med det gennemført uinspirerede?