Good Bye Lenin! (2003)
Midt under Berlinmurens fald havner en kvinde i koma. Da hun vågner, sætter hendes søn alt ind på at skjule landets udvikling, så moderen ikke får et tilbagefald.
FRÆKT OG INSPIRERENDE
En kærlig komedie med vedkommende alvorlige undertoner - vel at mærke som vi aldrig har set det før.
Socialistisk tilhænger
"Good bye, Lenin!" udspiller sig i tiden op til, under og efter Berlinmurens fald. I familien Kerner er moderen stærkt politisk engageret og stor tilhænger af socialismen. Under uroligheder i gaderne falder hun om og går i koma.
Virkeligheden skjult
Komaen kommer til at vare i flere måneder, og da hun vågner op igen, er Tyskland genforenet. Men det skal hun ikke have noget at vide om. Af frygt for at moderen skal få et alvorligt tilbagefald, sætter sønnen alt ind på at skjule sandheden for sin mor.
Opdigtede historier
Det bliver lidt af en opgave at holde udviklingen hemmelig, men så længe moderen ligger i sin seng, er det en smal sag at opdigte historier, når bare kredsen af familie og venner er med på idéen. Alt sammen for at skåne moderen.
Forbløffende historie
"Good bye, Lenin!" fortæller en særdeles forbløffende historie, så man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet. Det tragiske ledsages af en underfundig humor, der ikke indbyder til skraldgrin men sætter begivenhederne i et friskt perspektiv. Sønnens indædte kamp for at holde sin mor uvidende om verdenssituationen er herligt beskrevet og portrætteres fremragende af unge Daniel Brühl.
Glimrende historisk indblik
Et beundringsværdigt tysk filmkunstværk, der samtidig med den livsbekræftende fortælling også giver et glimrende historisk indblik i tiden omkring murens fald.
Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2003, Tyskland, Drama, Romantik, Historie, 116 min.
Dansk titel: Good Bye Lenin- Daniel Brühl (Alex Kerner)
- Katrin Sass (Christiane Kerner)
- Chulpan Khamatova (Lara)
- Maria Simon (Ariane)
- Florian Lukas (Denis)
- Alexander Beyer (Rainer)
- Burghart Klaussner (Alex' far)
- Jürgen Vogel (Das Küken)
- Peter Kurth (X-TV Chef)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- BERLIN - Blue Angel
- BERLIN-N - Golden Berlin Bear-nominering
- BD - Bedste ikke-amerikanske film
- GG-N - Bedste udenlandske film
- GULDB-N - Bedste udenlandske film
- RB - Bedste udenlandske film