Double Exposure (1973)

    En snedig mand, der forsker i påvirkning af menneskers underbevidsthed, finder en udspekuleret måde at slå sin plageånd ihjel på.


    DEN SNEDIGE MORDER

    Columbo, sæson 3:

    Lovely But Lethal (1973)

    Any Old Port in a Storm (1973)

    Candidate for Crime (1973)

    Double Exposure (1973)

    Publish or Perish (1973)

    Mind Over Mayhem (1973)

    Swan Song (1973)

    A Friend in Deed (1974)

     

    Denne Columbo-episode beskæftiger sig med en interessant manipulationsteknik, som også i det virkelige liv gav anledning til en del debat for år tilbage.

    Udspekuleret forsker
    Morderen i denne episode, Robert Culps Dr. Keppel, forsker i påvirkning af menneskers underbevidsthed og er ekspert i at lægge bittesmå, ubemærkede billeder af fx læskedrikke eller hamburgere ind midt i en længere filmsekvens.

    Ned i detaljen
    Det er helt ned i disse detaljer, kriminalbetjenten Columbo må grave, da han skal efterforske drabet på en ældre mand. Og i sidste ende finder Columbo en genial metode at afsløre morderen på.

    Arrogant skurk
    Endnu en pænt arrogant optræden af Robert Culp (dette var hans tredje og sidste skurke-bidrag til "Columbo") giver flot modspil til veloplagte Peter Falk. Richard DeBenedictis’ elektroniske filmmusik giver sædvanen tro Columbo ekstra arbejdsstyrke – især fordi den ikke er over-anvendt.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024