Anklaget (2005)

En af dansk films manuskript-darlings, Kim Fupz Aakeson, prøver her kræfter med den alvorlige genre i "Anklaget": En barsk historie om familiefaderen Henrik (Troels Lyby), der en dag bliver anklaget af sin teenagedatter for incest.

I en heksekedel

Fra den ene dag til den anden befinder Henrik sig i en heksekedel, hvor alle anklager ham for noget, han øjensynlig ikke har gjort? Datteren har ved tidligere lejligheder løjet om ret alvorlige sager, og det er da også en af de vigtigste årsager til, at Henrik har gode chancer for at blive frikendt. Men hvad er sandheden egentlig?
 

Stereotyperne hersker

Instruktør Jacob Thuesen plumper desværre i med begge ben og fortæller den fortættede historie med alle tænkelige klichéer og stereotyper, og resultatet er ofte krummede tæer i stedet for psykologisk spænding.

Mod afgrunden
Der skal ikke gå mange minutter, før man fornemmer, hvordan filmen har tænkt sig at gribe temaet an, og herfra bevæger den sig grundigt og uigenkaldeligt imod afgrunden.
 

Reaktioner efter håndbog

Troels Lyby og Sofie Gråbøl fik meget ros for deres skuespil i hovedrollerne. Men hvorfor? De - ligesom alle øvrige store og små roller i filmen - reagerer jo nøjagtig efter "håndbog over klichéer i psykologiske dramaer".

Tam Gråbøl
Sofie Gråbøl er langt fra sit bedste, mens Troels Lyby får en smule ud af den pressede karakter, dog hele tiden hæmmet af Fupz Aakesons meget uinspirerede manuskript. Biroller som Ditte Gråbøls forsvarsadvokat og Kirsten Olesens dommer er temmelig tynde: Prototypeeksempler på filmens væsen. Pakket ind i en dybt professionel og overdrevet perfektionistisk teknisk skal falder skuespil og historie til jorden.