Earth (2007)

Tilhængere af BBCs vanvittigt flotte "Planet Earth"-dokumentarserie fik her muligheden for at opleve en raffineret sammenklipning på det helt store lærred, da "Earth" fik biografpremiere.

Billedligt forførende

Det er ligeså vanvittigt flot, ligeså billedligt forførende, ligeså grundvolds-forfærdende og ligeså højdramatisk som serien. Der er ikke sparet på noget, og budskabet er klart og tydeligt: Pas på Jorden.

Knivskarpt fotografisk øje
Det knivskarpe fotografiske øje bliver i de bjergtagende perspektiveringer en unik rejse ud i det fjerneste ødemarker – og dejligt langt fra menneskene. Det bliver tydeligt, at billederne har en stor effekt, idet man instinktivt rejser børster og trækker tæppet op om ørerne i takt med, at naturens og dyrenes kræfter slippes løs.

Kvalt med musik
På denne måde er en film som "Earth" uhyggeligt virkningsfuld, men producenter og instruktører har alligevel følt trang til at tvangsfodre og kvæle hele produktionen med fuldtorkestreret filmmusik, og det er drønærgerligt. Det kan ikke pointeres ofte nok, at publikum ikke har brug for brusende violiner eller sart klingende oboer for at komme i stemning.

Skær i støjforureningen!
Ligeså lidt ville et elefant- eller abepublikum forstå ret meget af dette forurenende virkemiddel i deres egen virkelighed. Når vi nu skal redde Jorden, kunne vi starte med at skære i støjforureningen på film og tv. Rejsen fra nord til syd på kloden er dog visuelt så overrumplende, at man trods alt kan tillade sig at lade sig forføre og bevæge i godt halvanden time.