Bror min (2001)
To teenagebrødre venter i bilen, mens deres forældre skændes ved havelågen, og stemningen smitter inde i bilen.
HEKTISK OG ÆRLIG
På blot 11 minutter formår instruktør Jens Jonsson at vride en virkelig rå intensitet ud af fire skuespillere og en frustreret stemning.
Stemningen kommer indefra
Det er en udpræget "feel-bad-film", men stemningen kommer indefra, via en nøjsom og kvikt valgt formidling, der fokuserer og forankrer snarere end flimrer. Der er en nerve i filmen, fordi fokus er på et fortættet drama inde i hovederne på de mennesker, filmen handler om - og ikke på alt muligt andet snask udenom. Det former fire hektiske og ærlige præstationer, særligt er de to børn meget troværdige i deres både psykiske og fysiske kamp i bilen.
Begavet fravalg af musik
Et markant og begavet fravalg af musik og lyddesign hæver dette korte drama flere niveauer: Indtil det ellevte minut er det kun en plæneklipper, man hører, fjernt gennem bilens lukkede ruder. At en opskruet melodi afslutter dette elegante skilsmissedrama er knap så destruerende.
Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2001, Sverige, Drama, Teenagere, Biler på film, 11 min.
Dansk titel: Bror min- Lena B. Eriksson (Mamma)
- Leif Andrée (Pappa)
- Henrik Lundström (Äldre bror)
- Jonas Lindquist (Yngre bror)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- BERLIN - Sølvbjørn, Bedste kortfilm