Qivitoq (1956)

Nordisk Films 50-års jubilæumsfilm er et klassisk intrigant og noget teatralsk drama, der blødes op af den bjergtagende fotografering i et indtagende portræt af Grønland. Den utroligt smukke indramning hører til blandt sjældenhederne i dansk spillefilmsproduktion og var særligt for 1956 en unik location.

Eksotisk dragende
Det gør filmen både eksotisk og dragende med denne virkelighedens kulisse. Så betyder det mindre, at plottet lader en del tilbage at ønske. Den unge Eva Nygaard ankommer i filmens åbningsscene til Grønland. Hun er kommet hertil for at overraske sin forlovede, der er læge på stedet.
 

Mørk stemning

Eva erfarer dog hurtigt, at hendes forlovede har en affære med en sygeplejerske, og i skam og sorg ønsker hun blot at komme hjem igen. Da det ikke er muligt at komme til Danmark lige med det samme, foreslås hun at tage et stykke væk, til en udstedsbestyrer, og han er bestemt ikke venligt stemt over at skulle have kvindfolkebesøg, men stemningen kan ændre sig..

Mindre væsentlige sidehistorier
Som mindre væsentlige sidehistorier til dette klassiske jalousi/forelskelsesplot gives noget utroværdige indblik i de lokales hverdagsliv, særligt fangeren Pavia, der ønsker at være fisker, men bliver mobbet og er tæt på at tage sit eget liv.
 

Skepsis fra Grønland

I Grønland var man da heller ikke synderligt begejstrede for Qivitoqs skildring af det grønlandske samfund - men til gengæld glade for den visuelle fremstilling.

I en klasse for sig
Poul Pedersens fotografering er i en klasse for sig. Den grønlandske storhed, hemmelighedsfuldhed og uovervindelighed indfanges i maleriske scener af stor skønhed.
 

Ekstra skønhed

Den utroligt smukke digitale restaurering yder billederne megen ekstra skønhed. Væk er langt det meste af tidens naturlige kornethed, og den knivskarpe udstråling giver filmens billeder en helt ny tidløshed.
 

Skummende affekt

Poul Reichhardts skummende affekt er i begyndelsen noget ensidig, men dog underholdende, og så bløder han jo også op takket være de noget tyndslidte klicheer.

Frustreret Balling
I det hele taget er det ikke i skuespillet, "Qivitoq" har sine forcer. Erik Balling var selv godt og grundigt frustreret over, at Leck Fischers manuskript umuliggjorde en naturlig dialog.

Filmens højdepunkt
Filmens højdepunkt er optaget på en gletsjer. Disse scener rummer både enorm skønhed og er visuelt spektakulære i deres sjældne troværdighed.

Naturens kraftfulde virkning
Man skal ikke underkende naturens kraftfulde virkning på film. "Qivitoq" kalder på en række moderne undertrykte instinkter i os. Uden om det let krukkede plot yder inddragelsen af naturens storhed en meget stor tiltrækningskraft.

Klog instruktion
Dette skyldes ikke mindst Ballings kloge instruktion; isbjerge og bygder er inddraget med et engagement og en sans for det hemmelighedsfuldes puls.

Musikken nedtonet
Svend Erik Tarps bombastiske filmmusik spiller heldigvis en mindre central rolle. Mange af de skønne naturscenarier får lov til at stå alene, så meget desto mere virkningsfuldt.