The Dangerous Lives of Altar Boys (2002)

Her er vi vidner til intet mindre end et højkoncentrat af hjertelighed i en film, der i store højdepunkter indfanger essensen af overgangen fra barn til voksen.
 

Livfuld og oprigtig

Det er sjældent, at en amerikansk coming of age-film har så livfuld og oprigtig en udstråling, at alles hjerter banker i takt med de hårdt prøvede teenageres: På en katolsk kostskole har søster Assumpta vanskeligt ved at holde sine uniformerede drenge rettroende. Drengene er langt mere optagede af alle de spændende sider af tilværelsen, der for alvor stikker hovederne frem, når man er 14-15 år gammel.

Magisk kærlighed
Filmen følger først og fremmest vennerne Francis og Tim, der er eventyrlystne på hver deres måde. En varm flirt mellem Francis og Margie udvikler sig i Peter Cares stærke iscenesættelse muligvis til en af de mest magiske kærlighedsscener mellem to teenagere på film. I det hele taget må "The Dangerous Lives of Altar Boys" siges at være en magisk fuldtræffer, der henter sin styrke i den dybt troværdige udstråling fra sine dygtige unge skuespillere. Her er Emile Hirschs portræt af Francis Doyle uden sidestykke – smerteligt, hjerteligt og smukt.

Animations-sekvenser
Filmen inddrager en række voldsomme animationssekvenser, idet drengene går op i tegneserier og ind imellem fantaserer sig ind i en verden, hvor de agerer superhelte og kan gøre oprør mod den katolske skoles rettroende stivhed.

Begavet perspektiv

Disse animerede indspark udgør et begavet perspektiverende drama til drengenes flyvske livsfase, der i mange henseender er ude af kontrol. Animationerne træder i stedet for andre former for dramatiserende elementer, og man bliver således i den "virkelige" handling sparet for unødvendig pomp og pragt.

Helt nede på jorden
I en fortællestil holdt helt nede på jorden fascinerer de mange små detaljer, der får lov at brænde igennem. Budskaberne leveres med hjerte, indlevelse og stor forståelse for drengenes vej til voksenlivet. Filmen er ikke tynget af filmmusik, selvom den relativt ofte følger handlingen. Men igen er det i takt med hjertet og ikke som stemningsdikterende lydtapet.