Tinker Tailor Soldier Spy (2011)

Flot - men også fraværende - stordrama om den kolde krigs ’storhedstid’ omkring 1973: Svenske Tomas Alfredssons filmatisering af John Le Carrés bestseller om efterretninger, agenter og hemmelige aflytninger er lidt for stilren og alt for detaljeret.
 

For- og nutid gennemtrevles

Filmen kredser om agenten George Smiley, der får til opgave at gennemtrevle for- og nutid i den britiske efterretningstjeneste i jagten på en farlig dobbeltagent. Smiley får fat i en liste med de mistænkte agenter. De har kodenavnene Dame, Konge, Es.. og Smileys eget navn. Et livsfarligt spil er i gang, og Smiley er fanget i midten.

Overbevisende æstetik
Iscenesættelsen er meget fokuseret på at forme et så troværdigt tids- og koldkrigsbillede som muligt, og hér lykkes Alfredsson flot: Det glanspolerede 70’er-udtryk former nemlig en meget overbevisende æstetisk indpakning.

Form over indhold
Men det er også et udtryk for, at formen vinder over indholdet. Indpakningen er filmens mission. Perfektionismen bliver filmens sjæl - eller manglen på samme.

Uendeligt mange tråde
Ganske vist er detaljeringsgraden, både i æstetikken, men også i skildringen af agenternes løbebaner, særdeles høj, men plottets uendeligt mange tråde ud ad ligeså mange blinde ender og kryptisk kodede stikveje bliver hurtigt en uoverstigelig udfordring, i hvert fald for dén tilskuer, der ikke måtte være mere end almindeligt koldkrigsliderlig.
 

Markante afsæt

Skuespillet er flot med mange markante afsæt, der dog i den teksttunge historie ikke får den nødvendige ro til at brænde igennem på andet end det glanspolerede plan.