Keller - Teenage Wasteland (2005)

Højst usædvanlig men sprød og intelligent ungdomsfilm, der vender vrangen ud på mange begreber og standarder i de små detaljer.
 

Dårligt selskab

De to rastløse 16-årige drenge, Paul og Sebastian, finder sammen og bliver venner. Selvom Paul godt er klar over, at Sebastian er dårligt selskab med dårlige vaner og en lidt for veludviklet spændingssans, er han alligevel draget af muligheden for et nært venskab.
 

Ramme alvor

De to følger nu efter en ung kassedame og kidnapper hende. Hvad der måske var ment som en udvidet spøg bliver snart ramme alvor, og drengene kan ikke rigtigt stoppe, mens legen er god.

Forfriskende
Filmen udvikler sig snart til en klassisk psykopater-holder-yndig-kvinde-som-gidsel-thriller, men der er alligevel noget forfriskende ved hele set up’et.
 

Minimalistisk

Fortællestilen er minimalistisk, dramaet får lov at leve på sine egne præmisser uden overflødig indpakning, og spillet mellem de to drenge og deres offer er på alle måder fuldt af gnist i en flot indfanget blanding af eufori og rædsel.

Grum æstetik
Samtidig rummer filmen en særlig grum æstetik, hvor en forladt lagerhal spiller en hovedrolle i både billeder og lyddesign. Og en nærmest kærtegnende nærgående fotografering af de to drenge indrammer den raffineret antydede homoseksuelle tiltrækningskraft, som særligt Sebastian oplever.

Mange små lag
Filmen har således mange små og subtile lag, der alle daler florlet over det noget mere gumpetunge gidseldrama, hvor man ind imellem ikke rigtig føler, at instruktøren har haft hjertet med.

Fløjsbløde øjeblikke
Der er ofte en del mere sex-appeal i antydningens kunst end i rå penetration, og det er i de mest fløjlsbløde øjeblikke af delvist ubevidst intimitet mellem drengene, at filmen former sine smukkeste scener. Men alt andet lige er der også et velfungerende drive i den utilpassede ungdoms flirt med døden og i den tavse krig mellem Sebastians kompromisløshed og Pauls skyldfølelse.