I Dag begynder Livet (1939)

    To unge mennesker mødes på dramatisk vis og forelsker sig. Men før de kan blive lykkelige, må de gennem politiafhøringer.


    HYPER-TEATRALSK

    Hyperteatralsk og ubalanceret krimikomedie af den gamle skole. Lau Lauritzen/Alice O’Fredericks leger med et genrekonglomerat, der overhovedet ikke kommer til at fungere. Og så står de ellers stærke skuespillerkræfter mærkeligt nøgne tilbage.

    Et dramatisk møde
    En aften lærer to unge mennesker, maleren Peter Sommer og den søde unge kordame Vera Holm, hinanden at kende på en meget dramatisk måde. Han træffer hende udenfor den ejendom, hvor han har sit atelier, og da hun foregiver at have et ærinde i det, lukker han hende beredvilligt ind.

    Stor opstandelse
    Da Vera pludselig trækker en revolver og skyder på en fremmed, og Peter i kampens hede får et strejfsår, bliver der stor opstandelse i ejendommen, og en forklaring kræves.

    Forfriskende fornyelse?
    Det kunne lyde som en forfriskende fornyelse af dansk film i en tid, hvor der var overflod af det folkekomiske. Men "I Dag begynder Livet" er i helheden hverken fugl eller fisk og udnytter sine plot twists rigtig dårligt.

    Nationalhygge
    Hvor filmen fungerer bedst, er når den koncentrerer sig om det nationalhyggelige. Første time er klart mest sammenhængende og gør også fin brug af birollepotentialet. Her pifter Ib Schønbergs under-tøflen-politimand Emil Lundstrøm og hans skrappe kone, Maria Garlands Johanne, gevaldigt liv i det hele.

    Størknet handling
    Men det er flygtige scener uden dybde, og særligt hen imod slutningen størkner handlingen fuldstændig i sin egen mudrede kriminalsag, komplet med uvedkommende politiafhøring og endeløs teatralsk overspil.

    Står og flagrer
    Den komplette effekt af Sigfred Johansen og Berthe Qvistgaards samspil mærkes således ikke. Et samspil, der ellers i bedre film kan have en ganske særlig unisonitet over sig. Her står de begge og flagrer og forfalder til teaterspil i de trist forudsigelige kærlighedsscener.

    Ingen musikalsk overplastring
    Karen Jønssons musik gør ikke meget væsen af sig, og det er et klart positiv, at handlingen ikke også er overplastret med toner. Men desværre kun en ringe trøst i helhedens mørke.

    Afdæmpet entré
    Bodil Steen gør en fin og meget afdæmpet entré i sin debutrolle som Peters søster, Karin. Og en meget ung Sigrid Horne-Rasmussen er heller ikke uden charme som korpigen Ditten Larsen. Bedst er klart Ib Schønberg, men i en rolle, der ikke få lov at folde sig ordentlig ud.

    Samtidens overskrifter
    "Fornøjelig dansk Film med Indfald", "Dansk Film har fundet sit moderne Par!" og "Stillestaaende, men ganske nydelig" var nogle af de overskrifter, samtidens anmeldere tildelte filmen.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024