The Emperor's Club (2002)

Tematisk beslægtede film:

Dead Poets Society (1989)
Mr. Holland's Opus (1995)
Heaven Help Us (1985)
Les choristes (2004)

Det er da vist en historie, der ikke kan fortælles for mange gange: Sympatisk og fagligt kompetent lærer underviser pubertetsdrenge på kostskole og er lige ved at blive gået, men reddes af drengenes sympatiske fællesskabsånd.
 

Velrenomeret kostskole

Helt i stil og ånd med genreklassikeren Dead Poets Society (1989) præsenteres vi for historien om læreren William Hundert, der underviser pubertetsdrenge på en velrenommeret kostskole.

Højt respekteret
Hundert er højt respekteret af elever og ansatte og oplever sjældent konflikter. Men så ankommer Sedgewick Bell til skolen – en utilpasset og uregerlig ung mand, der både har en dårlig attitude og tilsvarende uheldig indflydelse på sine medstuderende.
 

Vejen til ro og det gode liv

Det slår dog ikke Hundert ud af kurs. Snarere end at gå i forsvarsposition får han lyst til at hjælpe drengen i den rigtige retning og få ham til at indse, at gennem dedikerede studier kan man finde vejen til ro, begavelse og det gode liv.

Drenge bliver til mænd
Filmen er mere nuanceret, end handlingsresumeet umiddelbart giver indtryk af, men overordnet er der tale om en helt igennem klassisk kostskolehistorie, hvor drenge bliver til mænd, og lærere til endnu bedre lærere.

Bevarer roen
På mange måder er "The Emperor’s Club" en vellykket film. Den har og bevarer roen, den er stilren og enkel og præget af følt og særdeles hjerteligt skuespil. Hermed bliver den søde historie langt mindre pyssenysset, end man umiddelbart kunne have frygtet, for ærligheden sejrer til sidste scene, selvom det sødladent selvudslettende måtte lure lige under overfladen.

Hjertet på rette sted
Kevin Klines præstation som den helt igennem rolige og sympatiske lærer med høje ambitioner og hjertet på rette sted hører til blandt hans fineste og mest præcise.

Stærk aura

På samme måde er Emile Hirchs altid farligt stærke udstråling en væsentlig medvirkende faktor til filmens voldsomme tiltrækningskraft – en ubestemmeligt stærk aura midt i den visuelle ro. Når man lige har sundet sig ovenpå det let dominerende sødladne ved filmen, er det nemt at nå frem til filmens kvaliteter, der varer længe efter sidste scene.