To Live and Die in L.A. (1985)

Helt på højde med – og endda lidt bedre end – sin egen kendte actionkrimi The French Connection (1971) vendte instruktør William Friedkin her tilbage til gaden med sin Los Angeles-lækkerbisken "To Live and Die in L.A.": En udsøgt skudt (fotograferet) og yderst flot kontrolleret genrefilm, hvis timing i alt fra replikskifte til biljagter ikke lader meget tilbage at ønske.

Uslukkelig hævntørst

Specialagenten Richard Chance (William Petersen) står for at skulle sende sin elskede makker gennem mange år på pension. Men helt efter genrebogen bliver makkeren myrdet på sin allersidste efterforskningsopgave, og Chance står nu tilbage med en hævntørst, der ikke sådan lader sig slukke.

Det lyssky afdækkes

Snart kommer han og den nye makker John Vukovich (John Pankow) på sporet af den åleglatte pengeforfalsker Eric Masters (Willem Dafoe), og nu gælder det om at smigre sig ind undercover, så alt det lyssy kan afdækkes – inden sandhedens time. Scenerne, hvor vi ser Masters producere falske pengesedler, er i særklasse fængende.

Byder op til sanserne

Der er langt imellem genrefilm, der byder så meget op til sanserne. Robby Müllers fotografering er i særklasse elegant med talrige indfangelser af storbyens skiftende lysstemninger henover døgnet. Suppleret med en levende og actionmættet tæft for det vilde liv, som den agile og frygtløse agent Chance lægger for dagen.

Kærlighed til genren

Så kan det godt være, at klichéerne og de medfølgende usandsynligheder ind imellem står på nakken af hinanden, men det betyder bare ikke så meget, når iscenesættelsen er præget af så stor idérigdom og kærlighed til genren. Samtidig fører tre blændende præstationer af hhv. William Petersen, Willem Dafoe og John Pankow filmen effektivt ud over bystepperne. Dafoe er herligt underspillet og lidt atypisk mørk-elegant i sin skurkerolle.