Petrolejové lampy (1971)

Mellem mesterstykket The Cremator (1969) og det kunstnerisk kompromiløse, filmatiserede mareridt Morgiana (1972) barslede Juraj Herz hér med det historiske kostumedrama "Oil Lamps" og manifesterede således sin plads i tjekkoslovakisk filmhistorie som "dekadencens mester". I hvert fald udgjorde hans komplekse og egensindige film fra denne periode lyspunkter for nationen, der stadig var ved at finde sig selv ovenpå Warszawapagtens invasion i 1968.

Får, hvad hun peger på

Den 30-årige rigmandsdatter Stepa Kilianova (Iva Janzurová) får i vid udstrækning, hvad hun peger på, men når det kommer til mænd er hun anderledes begrænset og understimuleret, ja sågar frustreret. Hun går lettere modstræbende med til at gifte sig med sin gældstyngede, kyniske og syfilisramte fætter Pavel (Petr Cepek), men han er på ingen måde (seksuelt) interesseret i Stepa, og spændingerne intensiveres på flere niveauer.

Tårnhøj production value

"Oil Lamps" er forståeligt nok elsket for de helt igennem magnifikke kostumer, et dybt troværdigt tidsbillede og en generelt tårnhøj production value. I disse tekniske rammer smelter kvaliteterne sammen og former en stramt tøjlet og meget stor visuel fornøjelse.

Mindre balance på lydsiden

Til gengæld er der mindre flow og æstetik over lydsiden, der generelt er præget af falskt rumklingende eftersynkronisering (særligt udtalt i udendørsscenerne) og som samtidig i meget høj grad er underkastet "cirkus-hornorkestermusik", der giver det stærkt dramatisk funderede periodedrama en mærkværdigt upassende komisk slagside.

Behageligt doseret

Denne hornmusik opstår delvist ud af handlingen, men det gør den ikke mindre ladet. Så vil vi hellere have mere af Lubos Fisers originalkomponerede orkestermusik, der er behageligt doseret anvendt og i stil og tone minder om nogle af Ennio Morricones mere melankolske temaer.

Scener af meget høj intensitet

Skuespillerpræstationerne står klart stærkest, når der ikke er noget af ovennævnte komiske tone, der styrer stemningerne. Og ind imellem opstår der enkelte scener af meget høj intensitet, som oftest i knivskarpe nærbilleder suppleret af omkuldvæltende smukke landskaber. Men der er for lidt udnyttelse af dette potentiale og den heraf følgende markante kvalitetsforøgelse.