Merry Christmas Mr. Lawrence (1983)

Først og fremmest en film for fans af David Bowie – og han gør det pænt – men i glimt også et krigsfangelejr-tankevækkende drama, der anskuer de velkendte genre-dramaturgier fra en lidt anderledes vinkel.

Ingen varm velkomst

Bowie er den britiske krigsfange Celliers, der ikke får en varm velkomst af de japanske værter, da han ankommer til fangelejren. Dét forsøger den britiske oberst Lawrence at ændre på, men han er ikke mere værd for japanerne, end at han også kan få en bambuskæp hen over ansiget.

Bowie-effekten

"Merry Christmas Mr. Lawrence" var i hovedkonkurrence på filmfestivalen i Cannes og var generelt hot stuff i sin samtid, mest på grund af Bowie-effekten. Havde man netop købt et nyt album med den lyslokkede sanger, måtte man også se hans nyeste film. Bowie selv leverer ikke den (svulstigt stemingsoptrappende) underlægningsmusik.

Afdæmpet og indsigtsfuld

Det er heller ikke Bowie, der er bedst i den brogede krigsdramatiske handling. Hér brænder Tom Conti langt mere igennem som oberst Lawrence – en både afdæmpet, indsigtsfuld og japansktalende flot præstation.

Kniber med troværdigheden

Så kniber det lidt mere med troværdigheden blandt de japanske soldater, der nok er gode til at råbe og hidse sig op, men i mindre grad er præget af koldsvedende ækelhed.

Kejtede tilbageblik

Et godt stykke inde i handlingen sendes vi tilbage i tiden i stort opsatte flashbacks. Flotte, men lidt kejtet serverede indspark, der gør den i forvejen lidt vel adspredte filmoplevelse endnu mere ufokuseret.