Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One (2023)

Sammenhængende film:
Mission: Impossible (1996)
Mission: Impossible II (2000)
Mission: Impossible III (2006)
Mission: Impossible – Ghost Protocol (2011)
Mission: Impossible – Rogue Nation (2015)

Mission: Impossible – Fallout (2018)

Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One (2023)

Når den Tom Cruise-leflende action-filmserie "Mission: Impossible" er bedst, støder den som ivrige fragtskibsstempler i hel frisk olie. Og det er heldigvis tilfældet med dette seneste kapitel, der i de bedste scener bør kunne få testosteronniveauet til at stige hos alle genrefans m/k.

Umulig mission

Cruise er nok engang den hemmelig agent Ethan Hunt, der hentes til helt særlige og for nationen (samt kloden) yderst vigtige, farlige... og umulige missioner. Denne gang er det en todelt nøgle, der er emnet. Den skal gerne passe til døren ind til et russisk masseødelæggelsesvåben, der er strandet på bunden af Barentshavet.

Babes, biler og bussemænd

Det bliver en velkendt actionmættet mission, der både indeholder babes, biler og bussemænd – alle af den hårdtslående slags. Heldigvis har Hunt nøglen til at finde nøglen... og til at slippe ud af selv de værste kniber.

"Filosofisk snakkeklub"

Ind imellem går der lidt uklædelig "filosofisk snakkeklub" i storproduktionen i hvad, der opleves som alenlange intermezzi i den fuldfedt pumpende actionepik. Det er sidstnævnte, vi vil have, og den er der heldigvis også rigtig meget af.

Noget at slikke sig om munden ad

Allerbedst er den humoristisk funderede ekstrembiljagt gennem Rom, men der er også noget at slikke sig om munden ad, da Hunt og co. skal på "togrejse" gennem de østrigske alper (filmet i Norge).

Svært at få armene ned

Her er det bare svært at få armene ned, simpelthen fordi produktionen er så bekostet og gennemarbejdet, at det næsten er som at være der selv.

Sansebombardement af en anden verden

Langt størstedelen af de næsten tre timers spilletid er et sansebombardement af en anden verden. Det gælder også på lydsiden, hvor Lorne Balfes bombastisk insisterende eventyrmusik pumper ud af alle kanaler. Desværre en genrepræmis, når der er tale om så høj grad af mainstream som her.