Nus masculins (1954)

Da filmskaberen François Reichenbach i 1954 greb sit 16mm-kamera og gik i gang med at filme unge mænd i naturen – helt eller delvist nøgne – vidste han næppe, hvilket dokument på "forbudt kærlighed", hans stumme optagelser kunne blive senere. Filmen var i mange år tabt, men blev genfundet og er nu nøjsomt samlet og restaureret til knap 25 minutters farvestrålende fortælling.

Den unge mandekrop som statuarisk kunstværk

"Nus masculins" viser mandekroppen i forskellige æstetiserede situationer. Korte, intime bekendtskaber med unavngivne og upræsenterede mænd helt ned fra teenagealderen op til et sted i 30'erne. Sværmerisk, tydeligt og ublufærdigt homoerotisk, men sjældent med nogen direkte seksualiserende intention. Andet end dokumentationen 1:1 af den slanke, unge og ofte helt nøgne mandekrop som statuarisk kunstværk.

Det umiddelbart ekshibitionistiske

Her er ingen lyd, så de 50'er-farvestrærke farvenuancer mere end taler for sig selv, når der klippes mellem vidt forskellige situationer og mænd – alle vandrende rundt alene eller to og to på smuk, sommerlig naturbaggrund. Her er ingen flovhed over nøgenheden eller seksualiteten hverken fra afsenderen eller de "poserende", og det umiddelbart ekshibitionistiske ved afklædtheden i naturen falder oprigtigt og uden forstillelse af nogen art.