Pretty in Pink (1986)

Blandt ungdomsfilms-legendariske John Hughes' talrige film (og i dette tilfælde filmmanuskripter) er "Pretty in Pink" ikke dén, tiden har været flinkest ved.

Smittende enkle situationer

Ganske vist rummer historien både nuttede og ind imellem smittende enkle situationer, som mange også europæiske teenagere kan nikke genkendende til. Men det er alligevel svært at identificere sig med rosenrødmen og dens nærmest totale popmusik-leflen.

Interessant dating-materiale

Molly Ringwald (hvem ellers?) er den fattige Andie, der bliver mobbet af de smarte piger i gymnasiet for sit i deres øjne kiksede outfit. Men der er absolut fyre, der har blik for hendes charme, herunder den flamboyant insisterende Duckie, der ikke kender sin besøgelsestid (men som omvendt set udefra er markant mere interessant dating-materiale end Andies crush, Andrew McCarthys Blane.)

Kuløren må bekendes

På et eller andet tidspunkt bliver Andie nødt til at bekende kulør: Hun går målrettet efter Blane, selvom hun har svært ved at løsrive sig fra sine egne forestillinger om, at hendes fattige baggrund er lig med turn-off.

Kant og skævhed efterlyses

Der mangler kant og skævhed i denne historie, og de strømlinede begivenheder er uden elegancen og modet, der især prægede John Hughes' eget iscenesatte "svendestykke" fra året før, The Breakfast Club (1985). Jon Cryers portræt af den insisterende Duckie er en forfriskende undtagelse fra det helt igennem forventelige, og så er den evindelige popmusik som antydet lidt af en killer, hvor nostalgisk den end må føles for nogen.