Midnight Express (1978)

    En ung amerikaner bliver taget med kilovis af hash om livet og havner i et usselt fængsel i Istanbul, Tyrkiet.


    FORBRYDELSE OG STRAF

    Baseret på det virkelige livs Billy Hayes' klamfugtigt skræmmende oplevelser, udgør Alan Parkers biografiske fængselskrimi to timers reelt tidløs og samtidig meget æggende og opslugende dramatik.

     

    I fængsel i Istanbul

    Hayes er ikke den bedste til at skjule, at han har flere kilo hash klistret om livet, da han er på vej gennem tolden i Istanbul og videre hjemad mod USA. Sveden står til alle sider. Til sidst bliver han da også sat fast – og havner i en af Istanbuls mest berygtede, nedslidte og tortur-liderlige fængselsinstitutioner.

     

    Ingen kære mor

    Her er ingen kære mor, og særligt inspektøren Hamidou (i en stjerne-birollepræstation af Paul L. Smith) ynder at få sin amerikanske "gæst" ned med nakken. Da Hayes' straf forlænges fra 3 1/2 år til livstid, er det lige før filmen knækker for amerikaneren. Men er der alligevel en lille flig af kampgejst tilbage?

     

    Blændende (fængsels)scenografi

    I en slet og ret blændende (fængsels)scenografi og med en perlerække af følte skuespillerpræstationer serverer "The Midnight Express" en sjældent set gennemført nerve-tour de force, der vedbliver at holde tilskueren i et jerngreb.

     

    Brager gennem lydmuren

    En meget ung Oliver Stone brød her igennem med sit stærke manuskript baseret på bogen af det virkelige livs fængsel. Brad Davis bragede på samme måde igennem lydmuren med sin eminente debut-hovedrollepræstation.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1978, Storbritannien, Drama, Krimi, Biografi, Fængselsfilm, 121 min.

    Dansk titel: Midnight Express
    Instr: Alan Parker Prod: Alan Marshall, David Puttnam Manus: Oliver Stone Baseret på: bog af Billy Hayes og William Hoffer Foto: Michael Seresin Klip: Gerry Hambling Mus: Giorgio Moroder
    Priser
    • AA - Bedste manuskript
    • AA - Bedste musik
    • AAN - Bedste instruktør
    • AAN - Bedste klipning
    • AAN - Bedste film
    • AAN - Bedste birolleskuespiller (Hurt)
    • GG - Bedste film
    • GG - Bedste manuskript
    • GG - Bedste musik
    • GG - Bedste birolleskuespiller (Hurt)
    • GG - Bedste debutant (Davis)
    • GG - Bedste debutant (Miracle)
    • GG-N - Bedste instruktør
    • GG-N - Bedste skuespiller (Davis)
    • CAN-N - Palme d'Or-nominering