Le ballon rouge (1956)

    En lille parisisk dreng bliver bedste venner med en rød ballon, der viser sig at have en helt egen vilje.


    FANTASIEN PÅ RETTE STED

    Albert Lambroisse realiserede her sin fantastiske idé om at give en rød ballon en egen vilje og dermed gøre en skoledreng – instruktørens søn – lykkelig. For det er virkelige drømme, der kommer til virkelighed i denne prisvindende og på mange måde udødelige kortfilm.

     

    En ivrig og insisterende ballon

    Drengen Pascal er på vej i skole en tidlig morgen ad de parisiske gader og gyder. Her møder han en ivrig og insisterende rød ballon med en en lang hvid snor. Pascal finder hurtigt ud af, at ballonen er legesyg, men også at den kommer, når han kalder og ikke under nogen omstændigheder lader sig kyse. Men balloner har en sart hud, og flere af drengene i skolen har svært ved at acceptere ballonens ensidige vilje.

     

    Eklatant elegance

    Med sin eklatant elegante tilgang til det universelt børnevenlige skiller Lambroisses kortfilm sig markant ud fra mængden. Edmond Séchans fotografering af det parisiske mirakel er uden sidestykke og bidrager med æstetisk finesse også for voksne eller andre barnlige sjæle.

     

    Sin vægt værd i guld

    Uden den nærved konstante "børnesikrede" sådan-lyder-et-eventyr-musik havde "Le ballon rouge" stået endnu stærkere, men også med tonerne er kortfilmen sin vægt værd i guld og har absolut fortjent både Guldpalmen og Oscar-statuetten.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1956, Frankrig, Drama, Børn på film, 34 min.

    Dansk titel: Den røde ballon
    Instr: Albert Lamorisse Prod: Albert Lamorisse Manus: Albert Lamorisse Foto: Edmond Séchan Klip: Pierre Gillette Mus: Maurice Leroux
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • AA - Bedste manuskript
    • CAN - Palme d'Or (kortfilm)