Meek's Cutoff (2010)
En gruppe nybyggere på rejse gennem Oregon-ørkenen i 1845 strander i de barske omgivelser.
SAGTE STORM
Certain Women (2016)-instruktør Kelly Reichardt er dygtig i omgangen med sine locations i en rolig stil, der omfavner både stemninger og tidsbillede i et ærligt (lyd)billede. Det former en filmoplevelse præget af nærvær.
Potentielt betændt
"Meek's Cutoff" beskæftiger sig med en potentielt betændt historie, hvor nybyggere risikerer at strande midt i umenneskelige omgivelser i Oregon-ørkenen i 1845. For hvad ligger der på lur bag de hemmelighedsfulde bakker, mens solen bager ubarmhjertigt mod den knastørre jord?
Livgivende kilde
I Christopher Blauvelts fotografering har filmen den største og mest livgivende kilde til inspiration. Rolige, betagende og sanselige billeder af en yderst stilfærdig vandring uden nogen former for outrerede armbevægelser.
Indlevelse og eftertanke
Reichardts egen klipning følger linjen i en rytme, der giver plads til indlevelse og eftertanke. (Real)lydbilledet er blændende, men selvom underlægningsmusikken er yderst sparsomt anvendt, bliver denne en unødvendig klods om benet på filmoplevelsen – netop fordi den i høj grad sætter kursen for mystikken i ingenmandsland ved at tale direkte til vores sagesløse underbevidsthed.
I nogen grad uforløst
Samtidig er "Meek's Cutoff" i nogen grad en uforløst affære. Det gælder ikke kun i forhold til historien som helhed og slutningen i særdeleshed. Denne oplevelse er også udtalt i facetter som persontegninger, spil og udviklingspotentiale.
Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2010, USA, Western, Drama, 104 min.
Dansk titel: Meek's Cutoff- Michelle Williams (Emily Tetherow)
- Bruce Greenwood (Stephen Meek)
- Will Patton (Soloman Tetherow)
- Zoe Kazan (Millie Gately)
- Paul Dano (Thomas Gately)
- Shirley Henderson (Glory White)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation