The Last Shift (2020)

Film med burgeren som omdrejningspunkt:

Good Burger (1997)

Super Size Me (2004)

The Founder (2016)

The Last Shift (2020)

Med en skæv bittersødme – og indspillet i en slidt burgerrestaurant – udgør "The Last Shift" allerede halvanden times let krydret alternativ underholdning. Det er finurligt, roligt og velspillet i al sin enkelthed og kunne med endnu mere mådehold have været en sart lille perle.

Den forstokkede fast food-arbejder

Richard Jenkins er uovervindelig som den pensionsduelige, halte og temmelig forstokkede fast food-restaurantansatte Stanley. I 38 år har han slidt og slæbt for en gennemsnitsløn på under $10 i timen – men han har aldrig stillet sig kritisk overfor sin arbejdsgiver. Det ændrer sig på hans sidste arbejdsdag, hvor han møder den netop løsladte "ung-i-arbejde"-afroamerikaner Jevon.

Filterløse udmeldinger

Jevon er temmelig filterløs i sine udmeldinger. Omvendt er Stanley af den gamle skole, komplet med et noget snævert syn på sorte. På den sidste vagt lykkes det faktisk de to umage herrer at komme lidt tættere på hinanden. I hvert fald indser Stanley, at han i vid udstrækning er blevet holdt for nar af sin arbejdsgiver.

Øjeblikke af intimitet og perspektiv

"The Last Shift" bringer smilene frem og skaber små øjeblikke af intimitet og perspektiv i spillet mellem Jenkins og McGhie. Det er både skævt, rørende og morsomt i hverdagens kedsommelige rutine, som den så fint bliver indrammet af instruktør og manusforfatter Andrew Cohn.

"Lalleglad" musik

En ærgerligt "lalleglad" underlægningsmusik sætter stemninger, der stikker i meget andre retninger, end tilskueren (muligvis) selv ville have perspektiveret begivenhederne. Det er tankevækkende og i høj grad en diktator for filmoplevelesen.