Narko bag tremmer (1988)
De ansatte iværksætter en større aktion mod narkotika på Vridsløselille Statsfængsel.
EN STOPPER FOR STOFFER
Tv-dokumentaristen Lars Engels har flere gange taget os med bag facaden i københavnske fængsler. Denne gang er turen kommet til Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund, hvor personalet planlægger en større natlig narkorazzia.
Fascinerende indblik
Udover fokus på selve aktionen får vi et fascinerende indblik i livet blandt fangerne og de ansatte. Her er interviews med udvalgte skæbner, oftest stofmisbrugere, der beredvilligt fortæller om deres kamp med/mod hårde stoffer bag tremmerne.
Fængslets personlighed
Dokumentarens primære udstråling finder vi i en blændende indfangelse af fængslets arkitektur og "personlighed" - hverdagens fire vægge for et hav af kriminelle skæbner.
Enkelt og ærligt
I en høj grad af autenticitet former Lars Engels et enkelt og ærligt indblik i en ellers lukket verden, uden på nogen måde at udspartle eller overdramatisere. Spændingen får vi serveret på et sølvfad, og den kommer indefra - i kraft af fængslets egen bastante og intimiderende udstråling.
Anmeldt i 2021 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1988, Danmark/TV, Dokumentar, Fængselsfilm, 55 min.
Dansk titel: Narko bag tremmer- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation