Telefon (1977)

    En gal russer hypnotiserer uskyldige mennesker gennem telefonen, så de bliver omvandrende dræbermaskiner.


    STILLESTÅENDE THRILLER

    Man er aldrig i tvivl, når man ser en Don Siegel-film: Instruktøren sætter sin signatur under opening credits som altid, og giver hermed filmen et lille personligt præg. Resten af "Telefon" er i høj grad præget af Don Siegels fænomenale tekniske kunnen, og mange shots er opfindsomme og særprægede i deres indstillinger.

    Historien det svageste led
    Det er historien, der er det svage led i "Telefon", den er ikke særlig medrivende og i al sin politiske ævlen temmelig langtrukken: Charles Bronson er KGB-agenten Grigori Borzov, der har fået til opgave at opspore en gal russer, der laver ravache.

     

    Et godt team

    Bl.a. i militæret, hvor han sender mennesker, han har hypnotiseret gennem telefonen, ud som "gerningsmænd" til at sabotere og myrde. I lufthavnen møder Grigori Borzov sin makker, der er en handlekraftig kvinde. De danner snart et godt team og finder forhåbentlig i fællesskab frem til telefon-morderen.

    Tør snak om politik
    Der er noget i historien, der fænger og løber let, men der er så sandelig også meget tungt, som det er hårdt at komme igennem. Tør og endeløs snak om politiske interesser i militære baser er ikke just opkvikkende, og man begynder at kunne spore tænke-på-andre-ting-fænomenet.



    Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024