En fremmed banker på (1959)

    I et sommerhus langt ude på landet åbner en enlig kvinde sine døre for en fremmed mand. Kærlighed ved første blik, men noget er helt galt.


    DET SVULSTIGE UDTRYK

    Til næsten ustoppeligt overdramatiserende musik af Erik Fiehn er vi her vidner til et af Johan Jacobsens mindre heldige filmprojekter. Der er tale om et kammerspil. Kun to centrale skuespillere medvirker i filmen, og det er deres fatale kærlighedsdrama, som det hele kredser fuldstændigt om.

    Musikken er en dræber af karat
    Det er svært at blive fortrolig med filmens intimitet, fordi den er alt for svulstig i sit udtryk. Den nævnte musik er en dræber af karat, og de mange nærbilleder af ’vores’ to elskende forbliver en ekskursion i teatralitet. Langt ude i den forblæste ødemark bor en kvinde ganske alene i et stråtækt sommerhus. Der er ikke meget solskin i hendes liv.
     

    Stormfuld elskov

    Her har hun boet alene siden midt under 2. verdenskrig, så hun tvivler ikke med at åbne døren, da det en aften banker på. En nydelig herre søger ly for stormen. Ikke længe efter er de to godt i gang med et stormende kærlighedsforhold. Men der stikker noget under! Idyllen kan ikke vare ved. De værste hemmeligheder om forhold under krigen kommer frem, og de glade miner stivner eftertrykkeligt.

    Stiv og ufleksibel facon
    Dramatikken stiger forventeligt, i takt med at stemningen skifter fra det rørende forelskede til den barske sandhedens time. Men det redder ikke meget for filmen, der er groet fast fra begyndelsen i sin stive og ufleksible facon.

    Johan Jacobsen vrider i de bedste øjeblikke en kunstnerisk fortrolighed ud af de elskendes hyggestunder, og den stramt komponerede sort-hvide fotografering er generelt underkastet en kompromisløs lyssætning.

    Fortættet mission
    Generelt er filmens stil dog vulgær i sin fortættede mission. Birgitte Federspiel og Preben Lerdorff Rye vader rundt i tungt teatralsk skrevne replikker, og diktionen er herefter.

    Vovede orgasmer
    Et par vovede kvindelige orgasmer er ligesom hele den øvrige film udspartlet med det helt store musiklag - det er i sig selv en konstant ’orgasme’, hvor man ikke behøver at røre en finger selv!

    Særdeles utidssvarende
    Johan Jacobsen serverer en thriller, der i sin fortællestil er særdeles utidssvarende og i sin teatralitet graver sin egen grav fra første scene.

    Æstetisk fundament
    At der alligevel opstår en række bemærkelsesværdige øjeblikke, skyldes primært Johan Jacobsens æstetiske fundament, og at skuespillerne er instrueret ind og aldeles lever med i kammerspillet.



    Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1959, Danmark, Psykologisk drama, Romantik, 83 min.

    Dansk titel: En fremmed banker på
    Instr: Johan Jacobsen Prod: Annelise Hovmand, Johan Jacobsen Manus: Finn Methling Foto: Åke W. Borglund, Johan Jacobsen Mus: Erik Fiehn
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • BD - Bedste film
    • BD - Bedste skuespiller (Lerdorff Rye)
    • BD - Bedste skuespillerinde (Federspiel)