Telefon (1977)

    En gal russer hypnotiserer uskyldige mennesker gennem telefonen, så de bliver omvandrende dræbermaskiner.


    STILLESTÅENDE THRILLER

    Man er aldrig i tvivl, når man ser en Don Siegel-film: Instruktøren sætter sin signatur under opening credits som altid, og giver hermed filmen et lille personligt præg.

    Resten af filmen er i høj grad præget af Don Siegels fænomenale tekniske kunnen, og mange shots er opfindsomme og særprægede i deres indstillinger.

    Historien det svageste led
    Det er historien, der er det svage led i "Telefon", den er ikke særlig medrivende og i al sin politiske ævlen temmelig langtrukken.

    Charles Bronson er KGB-agent og har fået til opgave at opspore en gal russer, der laver ravache - bl.a. i militæret, ved at sende mennesker, han har hypnotiseret gennem telefonen, ud som "gerningsmænd" og sabotere og myrde.

    I lufthavnen møder agenten sin makker, der er en handlekraftig kvinde. De danner snart et godt team og finder i fællesskab frem til telefon-morderen.

    Tør snak om politik
    Der er noget i historien, der fænger og løber let, men der er så sandelig også meget tungt, som det synes umuligt at komme igennem. Tør snak om politiske interesser i militære baser osv. Er ikke just et opkvikkende, og man begynder at kunne spore tænke-på-andre-ting-fænomenet.



    Anmeldt i 1997 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    1977, USA, Krimi, Action, Drama, 100 min.

    Dansk titel: Telefon
    Instr: Don Siegel Prod: James B. Harris Manus: Peter Hyams, Stirling Silliphant Foto: Michael Butler Klip: Douglas Stewart Mus: Lalo Schifrin