Roxanne (1987)
To vidt forskellige mænd nærer stor kærlighed til byens blondine. Den ene mand har udseendet mod sig, men hans formuleringsevne fejler intet.
PUSSENUSSET
Filmatiseringer af Edmond Rostands skuespil:
Veloplagt komedie og samtidig en god parodi på (eller "variationer over") historien om Cyrano fra Bergerac.
Amerikaniseret
Man kommer ikke udenom, at historien her er blevet amerikaniseret, men det tager sjældent overhånd. Steve Martin dominerer i høj grad billedet, men alle biroller har et vist indhold.
En næse i vejen
Chefbrandmanden i en lille, hyggelig landsby forelsker sig i byens smukke blondine, Roxanne. Uheldigvis er hun forelsket i en ung, smuk brandmand, hvis næse er normal. Denne mand kan imidlertid hverken skrive eller tale til kvinder, så chefen med den store næse må hjælpe ham på gled.
Ikke blomstrende originalt
Det er langt fra en blomstrende original historie, men den fungerer, når Steve Martin bliver sluppet løs. Rent teknisk er "Roxanne" på det jævne, men der er alligevel tænkt i stornæse-dimensioner i mange indstillinger. Lovligt sødladen filmoplevelse, komplet med sovset musik af Bruce Smeaton.
Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1987, USA, Romantik, Komedie, 107 min.
Dansk titel: Roxanne - næsen er i vejen- Steve Martin (Charlie "C.D." Bates)
- Daryl Hannah (Roxanne Kowalski)
- Rick Rossovich (Chris McDonnell)
- Shelley Duvall (Dixie)
- John Kapelos (Chuck)
- Damon Wayans (Jerry)
- Michael J. Pollard (Andy)
- Heidi Sorenson (Trudy)
- Kevin Nealon (Drunk Man)
- Caroline Barclay (Girl in Street)
- Fred Willard (Mayor Deebs)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation
- GG-N - Bedste skuespiller (Martin)