Roxanne (1987)

    To vidt forskellige mænd nærer stor kærlighed til byens blondine. Den ene mand har udseendet mod sig, men hans formuleringsevne fejler intet.


    PUSSENUSSET

    Veloplagt komedie og samtidig en god parodi på (eller "variationer over") den lidt upumpede historie om Cyrano fra Bergerac.

    Amerikaniseret
    Man kommer ikke udenom, at historien her er blevet amerikaniseret, men det tager sjældent overhånd. Steve Martin dominerer i høj grad billedet, men alle biroller har et vist indhold.

    En næse i vejen
    Chefbrandmanden i en lille, hyggelig landsby forelsker sig i byens smukke blondine, Roxanne. Uheldigvis er hun forelsket i en ung, smuk brandmand, hvis næse er normal. Denne mand kan imidlertid hverken skrive eller tale til kvinder, så chefen med den store næse må hjælpe ham på gled.

    Ikke blomstrende originalt
    Det er langt fra en blomstrende original historie, men den fungerer, når Steve Martin bliver sluppet løs. Rent teknisk er "Roxanne" på det jævne, men der er alligevel tænkt i stornæse-dimensioner i mange indstillinger.

    Lovligt sødladen filmoplevelse, komplet med sovset musik af Bruce Smeaton.



    Anmeldt i 1993 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1987, USA, Romantik, Komedie, 107 min.

    Dansk titel: Roxanne - næsen er i vejen
    Instr: Fred Schepisi Prod: Michael Rachmil, Daniel Melnick Manus: Steve Martin Foto: Ian Baker Klip: John Scott Mus: Bruce Smeaton
    Priser
    • GG-N - Bedste skuespiller (Martin)