Rain Man (1988)

Film med autistisk tema:
Rain Man (1988)
Mercury Rising (1998)
Her i nærheden (2000)
Inspector Lewis: And the Moonbeams Kiss the Sea (tv) (2008)
Superbror (2009)

A Brilliant Young Mind (2014)

The Accountant (2016)

Raymond Babbitt er autist og bliver passet på et hjem for mentalt handicappede. Imens går hans bror, Charlie Babbitt, rundt uden at ane, at han har en bror.

En ukendt bror
Det er først, da deres ikke særligt elskede far dør, at Charlie begynder at vågne op. De $3 millioner, som faderen efterlader sig, går nemlig efter sigende til et fond, og det vil Charlie selvsagt gerne vide mere om. Det er hér, han støder ind i Raymond og får at vide, at Raymond er hans bror.

Øknomisk uføre
Charlie er i store økonomiske vanskeligheder og kunne godt tænke sig pengene helt for sig selv. Raymond forstår sig jo alligevel ikke på penge. Nu tager Charlie sin bror med på en længere udflugt, der godt kunne ligne en kidnapning. Charlie vil have sin halvdel af arven, selvom han blev uvenner med faderen engang.

Denne udflugt udgør det meste af filmens to timers spilletid. Vi præsenteres for Raymond og alle de særprægede evner, han har som autist, og for Charlie og hans tålmodighed (eller mangel på samme). Lidt ud at køre og så et par dage på motel - således lærer brødrene hinanden at kende, og således lærer tilskueren dem også at kende.

Mangel på variation
I længden bliver det for ensformigt at se Tom Cruise tale i telefon og høre Dustin Hoffman citere telefonbøger og spisekort, og det er hér vi finder filmens største svaghed: Manglen på variation.

Banebrydende i sin tid
Dustin Hoffman vandt fortjent en Oscar for sin præstation, men at filmen desuden vandt for bedste film, manuskript og instruktion er knap så forståeligt. På mange måder var filmen dog i sin tid banebrydende: Tænk at en film om "sygdom" og "menneskelige egenskaber" kunne være så god og vække så manges begejstring. Det måtte prøves af, og i kølvandet fulgte flere andre film af nogenlunde samme snit.

Stærkt spil af Hoffman
"Rain Man" er på mange måder en fascinerende film, ikke mindst på grund af Barry Levinsons håndfaste iscenesættelse og en smuk fotografering af John Seale, men først og fremmest på grund af Dustin Hoffmans troværdige fremstilling af autisten Raymond.

Sukret slutning
Spillet mellem ham og broderen er fint, men man kunne godt have ønsket sig en lidt stærkere skuespiller over for Hoffman. Det bliver også en svaghed for filmen, at hele herligheden ender så sukret amerikansk, som den gør.