Blind makker (1976)

Sammenhængende film:

Flugten (1973)
Per (1975)
Blind makker (1976)

Det tredje og sidste kapitel i filmsagaen om hverdagsroden Per (Ole Ernst) er mere end noget andet en komedie, eller rettere samfundssatire, hvor de foregående film mere var rendyrkede krimier. Og det fungerer rimeligt, særligt i filmens første times tid. Her er der nemlig samling på tropperne og den lidt aparte historie, hvor gutten Kasper (Jesper Klein) er en slags førerhund for sin blinde makker Holger (Claus Nissen). Begge er de bidt af et konspirationsteoretisk vanvid, der også kommer til at involvere Per.
 

Han er omvendt ved at komme på fode i samfundet, men kun fordi Kasper fusker ham ind i et job som vagt i en større forsikringsvirksomhed. Dét gør Kasper mest for selv at kunne snage i selskabets arbejdsgange – noget, der udvikler sig i helt groteske retninger henimod filmens slutning. Per forelsker sig undervejs i alenemoren Susanne (Lisbet Dahl), og snart finder de to ud af det sammen, mod de fleste odds. Men det skal vise sig vanskeligt at bevare roen i den nyfundne borgerlige lønmodtagertilværelse, ikke mindst når de to gutter fra sidelinjen hele tiden terroriserer den stakkels vagt.
 

Det, der fungerer i filmens første time, fungerer tilsvarende dårligt i de sidste tre kvarter. Her kører handlingen af sporet, og begivenhederne tager farve af de overgearede og tåbelige krumspring med Kasper og hans blinde makker – de trænger efterhånden sig selv op i en krog, og det samme sker for filmen.

Den ender uforløst og mærkeligt halveret. Flere gode og veldrejede scener sidder dog tilbage på nethinden, fine og letløbende i det skøre, hyperaktive, konspirationsteoretiske og Big Brother-angste tema. Bedst lykkes også netop Jesper Klein og Claus Nissen som manden og hans blinde makker, selvom skuespillet ikke i helheden går op i den nødvendige højere enhed, men dør noget ud med det samlede vulgære indtryk.