Blind makker (1976)

Sammenhængende film:

Flugten (1973)
Per (1975)
Blind makker (1976)

Det tredje og sidste kapitel i filmsagaen om hverdagsroden Per er mere en komedie, eller rettere samfundssatire, hvor de foregående film mere var krimier.

Fungerer i en times tid
Og det fungerer egentlig ganske godt, særligt i filmens første times tid. Her er der samling på tropperne og den lidt aparte historie, hvor Jesper Kleins Kasper er en slags førerhund for Claus Nissens blinde Holger. Begge er de bidt af et konspirationsteoretisk vanvid, der også kommer til at involvere Per.

På fode i samfundet
Ole Ernsts Per er omvendt ved at komme på fode i samfundet, men kun fordi Kasper fusker ham ind i et job som vagt i en større forsikringsvirksomhed. Det gør Kasper mest for at kunne snage i selskabets arbejdsgange – noget, der udvikler sig i helt groteske retninger hen imod filmens slutning.

Svært at bevare roen
Per forelsker sig i Lisbet Dahls alenemor Susanne, og snart finder de to ud af det sammen, mod de fleste odds. Men det skal vise sig vanskeligt at bevare roen i den nyfundne borgerlige lønmodtagertilværelse, ikke mindst når de to gutter hele tiden terroriserer den stakkels vagt.

Kører af sporet
Hvad der fungerer i filmens første time, fungerer tilsvarende dårligt i de sidste tre kvarter. Her kører handlingen af sporet, og begivenhederne tager farve af de overgearede og tåbelige krumspring med Kasper og hans blinde makker – de trænger efterhånden sig selv op i en krog, og det samme sker for filmen.

Uforløst og halveret
Den ender uforløst og mærkeligt halveret. Flere gode og veldrejede scener sidder dog tilbage på nethinden, fine og letløbende i det skøre og hyperaktive, konspirationsteoretiske og Big Brother-angste tema. Bedst lykkes også netop Jesper Klein og Claus Nissen som manden og hans blinde makker, selvom spillet ikke i helheden går op i den nødvendige højere enhed, men dør noget ud med det samlede vulgære indtryk. Med fin og meget lidt anvendt musik af Fuzzy.