Lara Croft: Tomb Raider (2001)

    En gæv kvinde med eventyrlyster sætter livet på spil for at redde for-, nu- og fremtiden.


    POLITISK KORREKT EVENTYRACTION

    Sammenhængende film:
    Lara Croft: Tomb Raider (2001)
    Lara Croft Tomb Raider: The Cradle of Life (2003)

    Farverige personligheder falder på stribe for og i mødet med den altoverskyggende Lara Croft, en altomfavnende kvindelig eventyrer, hvis held overgår selv Indiana Jones'.

    Heftigt larmende
    Efter en heftigt larmende og hurtigklippet introduktion, går filmen for alvor til makronerne: Lara Croft (Angelina Jolie) får til opgave at finde og destruere to dele af en metalplade, der, når de bliver samlet, kan give deres ejermand uanede kræfter.

    Skumle hensigter
    Laras forsvundne eventyrerfar Lord Richard Croft (Jon Voight) er hendes åndelige vejleder på missionen, men selvsagt bliver opgaven langt fra let, da et hold af grådige og iskolde pengebagmænd jagter pladerne med helt andre skumle hensigter.

    Konstant-pumpende
    Der er fart over feltet fra start til slut, og det synes at være hele ideen med filmen, at den skal være så usandsynlig som overhovedet muligt. Alligevel er den for overfrisk og konstant-pumpende (i lyd, såvel som i billede) til at det bliver rigtigt spændende.

     

    Tager ingen pause

    Det er ikke muligt at falde ind i historien, når den aldrig tager en regulær pause. Et sjovt bekendtskab er filmen dog med alle sine pudsigheder, der kan få eventyreren op i os alle i godt halvanden time.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    2001, USA, Eventyr, Action, Fantasi, Fly på film, 96 min.

    Dansk titel: Tomb Raider
    Instr: Simon West Prod: Lawrence Gordon, Colin Wilson, Lloyd Levin Manus: Patrick Massett, John Zinman Baseret på: computerspil af Mike Werb Foto: Peter Menzies Jr. Klip: Glen Scantlebury, Dallas Puett, Stuart Baird Mus: Graeme Revell